DEN FØRSTE UGE.

Dag 1.

Det hele starter fredag aften, hvor jeg absolut skal se den sidste film på DR1 som sluttede lidt over 01, efter den var færdig for jeg indstillet mit vækkeur til at ringe 06, så jeg kan komme op og får det sidste pakket, ryddet op, vandet blomster og have god tid til at vågne med en kande kaffe og den sidste bjesk i 9 uger før jeg bliver hentet af Jan og Ulla Pia - Jan er vores hovmester.

Dag 2.

Jeg vågner ved at mobilen ringer og når ikke at tage den men får øjnende op og tænker hvorfor er det så lyst, for kigget på klokken og så bliver jeg vågen - den er 10 minutter over 8 og jeg bliver hentet om 20 minutter - shit! Jeg får ringet til Jan og sagt at jeg lige er kommet ud af sengen og så for jeg ellers travlt, ned og sætte kaffe over op og tage et brusebad, hvor jeg helt glemmer og nyde udsigten ud over Horsens Fjord, få tøj på, kaffe i kruset, startet computeren op så jeg lige kan tjekke mailen men jeg puster ud og bagefter for jeg med lynes hast pakket det sidste, vandet blomster, så kalder toilettet - morgenkaffe har jo en vis indflydelse her på, mens jeg sidder banker det på døren - Jan og Ulla Pia er kommet og det sidste ryger ned i tasken og så af sted uden den sidste bjesk. 10 minutter efter "hjælp" jeg har glemt min adressebog og der er ikke tid til at vende om, jeg må så prøve at få fat på min søster når vi er kommet til Bremerhaven så hun kan sende den til mig.

Vi ankommer til Billund en halv time før og tjekker ind med elektroniske billetter - vi får bare vores 2 boarding card da vi aflevere vores tasker, kommer op i afgangshalen hvor vi kaster et langt blik efter baren og ryster på hovedet - der er ikke tid, ned til gaten hvor vi møder Rene og for snakket lidt før vi går ombord på flyveren til Kastrup efter vi har forsynet os med aviser - lidt er stadig gratis når man flyver, men i hvor lang tid?

Efter 40 minutter lander vi Kastrup, kommer ud ind i indenrigs halen og vi ville tage turen over til udenrigs udenfor, men næ næ der er blevet lukket af og det er ikke bare lige at komme uden for nu, sikkerheden er sat højt nu, så turen gå indendørs og til vores store forbavse er vi clearet i Billund for det eneste vi skal vise frem er vores boarding card for at komme ind i udenrigs, jaså så stor er sikkerheden så heller ikke. Vi går igen forbi den ene bar efter den anden med rysten på hovedet - der er ikke tid! Vi finder vores gate og bliver kørt ud til flyveren efter endnu engang at have forsynet os med aviser her hilser vi på vores 1.styrmand M/K Lone. Efter en lille time i luften lander vi i Hamborg, finder vores tasker og går ud for at finde vores chauffør som skal køre os til Bremerhaven, og her stor der for os en ny mand med et Mærsk skilt, han små løber ud af lufthaven og efter en længere tur kommer vi hen til en gammel Mercedes taxa, får proppet alle vores ting ind bagved og sætter os ind, og med det samme kan vi mærke at sidder a h.... til, han for startet det gamle l.... op  men vi overlever nok den time! Efter vi er kommet igennem Elb tunnelen drejer han af motorvejen og begynder at køre af små veje langs Elben - for os en ukendt vej, og han kan bare ikke køre bil, han speeder op og bremser i en uendelighed og bag fjedrene er bare trykket af vores ting og af os selv. Det er ikke ret sjovt og vi får mere og mere ondt i enden. Vi kommer forbi et lille skibsværft, hvor vi ser 2 næsten færdig byggede Mærsk feederskibe - de bygger jo konstant og overalt det rederi - køre igennem den ene frugt plantage efter den anden med blomsterne kirsebær træer (tror jeg nok), og han speeder op og bremser, forsætter i nærmeste det uendelige før vi efter 1,5 time se et vejskilt til Bremerhaven, 34 km står der og vi sukke dybt og tænker på vores efter hånden meget ømme ender. Langt om længe ankommer vi til hotellet i Bremerhaven, her får vi oplyst at vi bliver hentet næste morgen kl. 05.45 hvilket vi syntes er meget tidligt for de er vel ikke stået op dem vi skal lave overlevering med på tidspunkt. Jan, Rene og jeg bliver hurtigt enige om at vi trænger til en gå tur efter 2 timer i den elendige taxa. Vi går ned af strøget - ikke et særligt hyggeligt strøg - men byen har gjort hvad den kunne, bortset fra kirken er bygningerne alle triste efterkriges huse, men nu ved vi også at der findes en bar - en sømandsudsmykket bar, og denne gang vil vi ikke ryste på hovedet og vi sætter os udenfor ved siden af springvand som ligger plant med gaden og består af 25 dyser i en kvadrat, de fem rækker sprøjter vand op i forskellige mønstre som hele tiden skifter, til stor morskab for os når der kommer børn forbi, de prøver at løbe igennem uden at blive våde når vandsøjlerne er små - de blive uden varsel høje i den ene side eller midt på, det bedste var en lille dreng på et par år som tabte sin legetøjsbil inde i springvandet, han bøjede sig ned lige med numsen hen over en af de små vandsøjler, lige som han får fat i sin legetøjsbil kommer der tryk på vandsøjlen og så fik han "vasket" numsen. Jeg for fat i min søster over mobilen og hun lover, at sende min adressebog, og med lidt held får jeg den i Gioia Tauro. Efter vores fadøl forsætter vi ned igennem gaden og for gået en god lang tur før vi falder ind et andet sted, med øl til den halve pris end det første sted og efter en enkel går vi tilbage til hotellet, det er ved at være spisetid, her samles vi alle fire og for et godt måltid mad og hygger os med det sidste glas rødvin i 9 uger, bagefter gik vi ned i hotel baren og fik vores sidste øl i meget lang tid før vi gik til køjs - ikke noget med at begynde at lege, arbejdet kalder næste dag.

Dag 3.

Efter en nat med en ikke speciel god søvn ringer telefonen 05.15, det er tid til at komme op, nede ved receptionen er der sat kaffe frem til os og det hjælper lidt med at vågne. En halv time senere kommer der en taxa for at køre os ned til skibet, og denne gang en ny som var beregnet til 4 personer - hvorfor pokker kunne de ikke have hentet os i den, i Hamborg? Tågen ligger tyk hen over byen og bliver tætter på terminalen, hvor vi skal gå ind for at skifte til en af havnens busser. Vi blive ved ned at køre i en evighed langs kajen i den tætte tåge, forbi stille skibe, kraner der ikke arbejder, det hele virker meget spøgeløsagtigt og efterhånden begynder jeg og tro, at skibet slet ikke er kommet ind, men langt om længe begynder jeg at kunne ane lys og blinkende gule lygter og kort efter dukker Katrines lyseblå stævn op af tågen lidt efter kan jeg se landgangen, mennesker på kajen, lastbiler med stores, vi får 4950 kg. proviant og 4126 kg. reservedele, toiletpapir osv. Vi bliver sat af, får vores bagage slæbt op af landgangen, ind på dæks kontoret og for hilst på folk ombord- og for at vide, at de er midt i et stempeltræk, i sidste havn havde de fundet en brækket stempel ring og så er der ikke noget at gøre, stemplet skal skiftets hurtigst muligt, derfor skulle vi så tidligt op, de ville have mere arbejdskraft. Jeg går sammen med ham jeg skal afløse op på "mit" kontor og vi får snakket om hvordan turen var gået, det var hans første tur som maskinchef og turen var heldigvis gået godt, og så blev det morgenmad tid. Efter morgenmaden får jeg afleveret mine papirer til kaptajnen og skrevet under på min hyrekontakt, bagefter forsætter jeg og den anden chief vores snak om hvad der er sket, skal ske og hvad jeg skal være opmærksom på, jeg for skiftet til kedeldragt og går i maskinen hvor de er i fuld gang med stempeltrækket, tage stores ned og få det af vejen, jeg forsætter ud på dækket hvor jeg får set mig lidt omkring, alt se umiddelbart tilfredsstillende ud. Lidt i 14 bliver de andre hentet og vi forsætter med stempeltrækket som selvfølgelig har besluttet sig for at være i det drille syge hjørne, vores to indiske tredje mestrer har ingen erfaring med stempeltræk ej heller vore to nye indiske reparatører, den ene er dog lidt ud over det usædvanlige - han har tre tommeltotter, på den ene hånd har tommeltotten delt sig efter det første led og ligner et Y, gud ved om hans forældre i Calcutta er vokset op ved siden af en kemisk fabrik og hvad vil forsikringen sige hvis han mistede en tommelfinger og stadig havde ti finger? Vi for overstået stempeltrækket og for besked på, at vi skal sejle kl. 18. vagthavende mester begynder at gøre klar til afgang mens jeg ringer op til Jan for at fortælle, at vi er et par stykker som spiser aftensmad tidligere. Til aftensmaden ligner alle som ikke kender Jan, Marthas besætning når de går til frokost, skænken flyder med mad og det er op til en selv hvor sund eller usundt man vil spise. 17.55 blæser vi hovedmotoren igennem og er klar til afgang, kort tid efter kommer første manøvre og vi er på vej. Vagthavende render ud i maskinen og tjekker af at alt er som det skal være mens jeg sætter vand over til en spand te. 20.30 er vi ude og jeg går op for at pakke ud, det tager ikke ret lang tid, jeg har jo arbejdstøj og uniform ombord, for et velfortjent brusebad, bagefter åbner jeg køleskabet og finder det fuldt af øl - vores mærke - det eneste mærke ombord - Faxe Free og så må i selv gætte jer til alkohol procenten, sådan en napper jeg mens jeg sætter mig ned og læser lørdags udgaven af Horsens Folkeblad, før jeg hopper på hoved i seng til en tiltrængt nattesøvn.

Dag 4.

Jeg står op kl. 07.10 for tøjet på og går ned til morgenmad, efter morgenmaden går jeg igennem maskinen, forbi styremaskinen, for snakket med Rene om hvad vi skal nå i Felixstowe, resten af formiddagen går med at komme igennem de sidste 9 ugers telexer for at kunne følge lidt med i hvad der er sket og skal ske. Efter middagsmaden skal vi være standby kl. 13.30 og igen laver jeg en spand te og for snakket med den ene af vores indiske tredje mester om hvordan turen er gået. 16.35 er vi langs i Felixstowe og nu venter vi på engelske reparatører fra Rolls Royce - jo de laver skam andet end biler som skal på værksted hele tiden, der iblandt stabiliser som skal repareres hele tiden - som skal reparere den ene af vores stabiliser som overhovedet ikke vil noget, vores anden stabiliser virker heller ikke, men det problem må vi selv løse på et senere tidspunkt. De to dukker op ved 19 tiden og efter et par timer er de til vores store overraskelse færdige, vi går ned og overvære testen af den - og den virker, og så er de så venlige at give os et hint til, hvad der kan være galt med den anden - der er nye toner fra Rolls Royce, de plejer ellers kun at kunne finde ud af nogle ganske få ting og så henvise til at man skal have fat i en anden slags håndværker fra samme firma. Igen blev det en lang dag og efter badet og en halv time i sofaen går jeg i seng.

Dag 5.

Vi sejler fra Felixstowe 09.32 og skal over kanalen og ind til Antwerpen, vi er færdige med manøvren 11.30 så der er lige tid til en hurtig tur rundt i maskinen før middagsmaden og så er det tid til en lur før næste manøvren, den starter kl. 15.00, tiden ind går med at forberede bunkerpapirer - vi skal bunker 6300 tons olie, skibet have allerede bunkret 2000 tons i Le Harve på vejen op - snakke og læse lidt i en bog. Det er en lang tur ind og vi er langs 21.22, på vejen ind går vores ene startluft kompressor i udu - ikke noget der passer kaptajnen, for det sætter begrænsninger i antallet af starter på hovedmotoren. Her til aften kommer også min faste skipper og en overstyrmand Efter en tur rundt går jeg i seng lidt over 22 for at være frisk når bunker båden kommer kl. 03. 10 minutter i 23 ringer kaptajnen og spørger om jeg ikke lige kommer op til ham, jeg grynter et og andet til svar, og han spørger om jeg sov, ja gu gør jeg det, nå ja jeg ville bare vide om i ville gøre noget ved startluft kompressoren, jeg havde mest lyst til at sige nej vi vil skrotte den, men det gør jeg dog ikke, men at selvfølgelig vil vi det, mens jeg tænker en masse mindre pænt om ham, han ved jeg skal bunker i nat og burde tænke så langt at jeg ville prøve at få noget søvn - resultatet er at jeg ikke kan falde i søvn igen og ligge og rotere til et stykke over midnat.

Vi får ekstra tung last ombord

Dag 6.

Telefonen ringer lidt over 03 - den første bunker båd (der kommer 2) er ved og være langs lyder beskeden, og søvnigt for at svaret at jeg kommer. Nede på dæks kontoret starter jeg med at lave en kande kaffe, så skulle der være en chance for at jeg vågner. Jeg får kigget på computeren for at se om der er kommet pretest på den olie der  kommer, men nej og jeg begynder og gnide mig i hænderne, nu får jeg chance for at vække kaptajnen, (få hævn!) men så siger overstyrmanden at Flemming - min faste skipper - er rykket ind på kammeret, æv. Nå men jeg er nødt til at få mine pretest så jeg kan se om jeg blande olien i vores tanke eller om de så forskellige at det bliver nødvendigt at holde dem adskilt, så jeg ringer op og beder skipper om at tømme postkassen. De to pretest er så ens at jeg ikke har noget imod at blande dem til overstyrmanden store lettelse, for når vi kan bunker i flere tanke på en gang går det hurtigere. Lidt efter kommer der en mand nede fra bunker båden med en masse papirer jeg skal udfylde og jeg har en lignende stak til ham, bagefter går jeg med ham ned i bunker båden for at teste olien for svovlbrinte, den er der heldigvis ikke noget af - det er en dødbringende gas som der kun skal en lille smule til af før den slår ihjel, lidt efter begynder vi at bunke første portion. Jeg går i maskinen og for startet vores drip samler op, vi tager prøver af olien som vi sender til analyse, så vi kan få at vide hvad den indeholder af vand, svovl og mange andre ting som vi skal være opmærksomme på når vi begynder at bruge af olien. Efter et par timer går jeg til køjs igen og står op igen til morgenmaden. Da vi er færdige med den første bunker båd kommer der flere papir som skal udfyldes og jeg giver dem en flaske olie fra min prøve og jeg får en af deres. Efter et par timer kommer den næste bunker båd og det hele starter forfra en gang til. Efter middags maden går jeg op for at få en lur i et par timer, men jeg har ikke anden end lige fået mig lagt før det banker på døren og 3. mester står uden for med smøreolie papirer som jeg skal skrive under på, nå ind på sofaen igen 20 minutter efter banker det på døren igen og flere smøreolie papirer der skal skrives under på dukker op. Jeg når lige en time på øjet før der bud efter mig igen, vi får overstået den sidste bunker båd, og så begynder papir arbejdet igen med rapporter hjem til rederiet om hvor meget vi har fået, om der har været problemer osv. Der skal også laves papirer til mine prøve flasker der skal sendes til analyse og så er det ved og være tid til at vi skal sejle, vi lægger fra kajen lidt i 18 - igen midt i et måltid - lidt over 23 er vi ude i den engelske kanal, hvor skipper sætter kursen mod Le Havre hvor vi skal være langs om ca. 14 timer - og jeg går til køjs.

Dag 7.

Lidt i middag - igen midt i maden - får vi lods ind til Le Havre og er langs 13.30 lige ved siden af slusen, en lang snoet indsejling hvor der ikke er ret meget plads. Ifølge planen skulle vi ligge der i 4 timer med Frankrig og franskmænd, kun en af tre kraner kan køre, de to andre har været i stykker i mindst en uge, og det ender med at vi skal ligge der til næste morgen kl. 6. Til aftensmaden fortæller 1.mester mig at den ene af vores Inder ville tage til Paris med toget - og jeg siger hva, og 1.mester gentager, men der er kun et par timer i tog ind til Paris og han ville gerne se og op i Eiffeltårnet, så kunne kun sige at det er friskt, og da han taler flydende fransk skulle han jo ikke kunne løbe ind i problemer. Jeg går tidlig til køjs, jeg kan godt mærke at jeg har haft nogle lange dage og skal tidligt op i morgen.

Le Havre

Dag 8.

Telefonen ringer 05 og meget søvnig få jeg kedeldragten på, tager elevatoren 8 dæk ned til kontrolrummet, for sagt godmorgen til 3.mester, sat en spand kaffe over til at vågne på mens jeg spekulere på om vi kommer af sted til tiden, lidt i 06 ringer skipper ned og beder mig om at blæse hovedmotoren igennem - det gør vi bland andet for at sikre, at der ikke ligger væske på toppen af stemplet som i værste fald kan lave meget grimme skader på motoren - og præcis 06 rykker skipper i håndtaget og "den store grønne" som vi kalder hovedmotoren starter, nu skal vi bare ud af havnen, sætte lodsen af og så skal vi have nogle fredelige dage i søen, få tid til at lave nogle af de ting vi er kommet lidt bagude med på grund af de mange havneophold og manøvrere.

Sol nedgang i Middelhavet

Dag 12.

Her til morgen har vi Sicilien om styrbord, på den anden side har vi flere af de vulkanske øer som ligger nord for Sicilien, der er ikke noget af tage fejl af når man sejler forbi på øens form, den er dannet af en eller flere vulkaner og man kan tydelig se hvordan lavaen er stivnet ned af siden på keglen, det må være spændende hvis man en dag kunne sejle forbi mens en af dem er i udbrud, det er jo ikke så mange år siden at Etna var i Udbrud, men der var jeg langt væk derfra. Vi er på vej ind til Gioia Tauro som ligger på fastlandet lige nord for Messina Strædet, 10.45 kommer lodsen og lidt over 12 er vi langs, i dag skal vi ind og inspicere stævn rørs kølevands tanken, men først skal den tømmes, vi regner med at der omkring 74 m3 vand i den, selve tanken er på 80 m3 og det tager lige over 4 timer, at tømme den, vi beslutter at vente til i morgen med at kravle ind i den, så den kan nå at tørre lidt.

Agenten har ingen post med hjemmefra, fandens også, jeg mangler stadig min adressebog!

Vi er en 4 stykker som har aftalt at vi vil ind i byen efter aftensmaden, og vi bliver hentet kl. 19 af en bus der køre os op til gaten, hvor vi skal vise vores pas før vi går over i en anden bus som køre os ind til byen, vi spørger chaufføren om han ikke kan køre forbi en radio/tv forretning for Jan vil gerne have en stueantenne til hans fjernsyn, overstyrmanden vil gerne have at vi køber et sæt høretelefoner - af hensyn til os andre - for han vil gerne øve sig på sin guitar, og matrosernes video er gået i stykker. Det er vores faste chauffør som køre os ind til byen - han har lavet en lille forretning ud af, at hente og bringe søfolk fra skibende og køre dem ind til byen, for offentlig transport er en saga blot her og de får taxaer som findes snyder ikke lokale så vandet driver af dem, han fortæller at han om få uger åbner en sømandsklub, hvor vi bliver gratis medlemmer, her skal være en bar, fjernsyn, dart og flere andre ting - håber han for Internet - det skal være hans datter som skal passe klubben og hende er han lidt bekymret for, for han har aldrig set hende sammen med en dreng, så han spekulere på om hun er lesbisk, nej siger vi det er forbi hun ikke har mødt os endnu, og så ved han ikke rigtigt hvad han skal være mest bekymret for :-)

Han køre os hen til en lidt sjov forretning som ligger langt væk fra byens hovedgade, i den ene ende står hårde hvide varer, lamper, i midten er det mobil telefoner og tilbehør, og endelig en radio/tv afdeling og butikken er ikke på meget mere end 70-80m2. Det eneste vi finder derinde er en video til matroserne som vi køber. Vi bliver kørt op til hovedgaden, hvor vi aftaler at vi skal hentes ved 23 tiden. Det er lige før lukke tid og Jan skynder sig op til en anden elektronik forretning jeg render om til en delikatesse forretning som desværre er lukket. Jeg plejer eller at købe deres lokale skinke og spegepølser her, så vi har lidt lækkerier til vores aftenbord, men denne gang må vi desværre undvære. Men pludselig er vi spredt for alle vinde og jeg går op og ned af hovedgaden et par gange, det er hurtigt overstået, en ikke særlig bred ensrettet gade med masse af mennesker på fortovet og af en og anden grund skulle man tro, at alle bilerne i byen absolut skal køre op af gaden på engang, det er også det eneste sted jeg har oplevet hvor politiet dirigere trafikken i en ensrettet gade! Det er mest tøjforretninger der ligger her, både i den dyre ende og den billige. Jeg har tidligere fået fortalt, at det er et meget fattigt område af Italien og det bære byen også præg af, den er ikke speciel indbydende bortset fra at de har en dejlig strand hvor hele byen valfarter til i sommer perioden. Container terminalen er ikke ret gammel og oprindelig var mafiaen imod at der skulle bygges en havn, men de skulle have skiftet mening, for de mange hundrede arbejdspladser giver et øget forbrug i området og dermed flere penge til familien(rne) som har kontrollen over området.

Langt om længe jeg møder skipper på gaden og vi går sammen ned til det sted, hvor vi har aftalt at mødes og lidt efter dukker Jan op med en nyindkøbt guitar, høretelefoner og stueantenne, så vi fik næsten alt hvad vi kom efter, resten af tiden bruger vi på, at sidde og hygge snakke, vi finder blandt andet ud af at når vi kommer hjem skal samles til en grillaften ude hos Jan. Lidt i 23 går vi ud for at vente på bussen som køre os ned til skibet og så er det på hovedet i køjen for dagen i morgen bliver lang, vi skal først sejle ved 19 tiden og der går en 3 timer før vi er ude af Messina strædet.

Dag 13.

Efter morgenmaden går vi 3 personer ind i stævn rørs køletanken, og der er ikke ret meget plads, man skal næsten ned på maven for at komme igennem mand hullerne og der er ikke meget plads imellem spanterne, men vi kommer igennem tanken som ser rigtig godt ud, og ud igen, og så skal vi lige fylde lidt over 70 m3 vand i - det tager 10 timer. Lige pludselig rykker havnen vores afgangstid med 3 timer til kl. 16 - det plejer ellers altid at være til den anden side, en held ny oplevelse, vi for lukket af til tanken og mens vi stille sejler ud for vi de sidste 6m3 vand fyldt på.

Til 10 kaffe pausen fortæller Jan at det bliver den 10 juli vi skal grille og at han allerede har skaffet en campingvogn til skipper, kone og børn, til os andre vil han skaffe et par billige værelser på Brædstrup kro, som han næsten er nabo til.

Jans nye guitar bliver flittig afprøvet, overstyrmanden har sat sin lille forstærker ned i kabyssen og alle der kan et par greb på en guitar er forbi for prøve "det nye vidunder".

Middagsmaden var færdig paneret torsk, ikke noget at råbe hurra til men kunne da spises sammen med dildsovs og sprødkogte grønsager, her iblandt friske forårsløg og de var gode.

For at komme til Suez sejler vi igennem Messina strædet, en rigtig flot tur men desværre har jeg ikke mere chancen for at nyde den, jeg er bundet til, at være i kontrol rummet, dog går lodsen så tidligt at jeg kan nå at komme op og se den sidste del af strædet og i klart vejr kan man tydelig se Etna, men i dag var det disset.

Jeg var færdig i maskinen lidt i 19 og aftenen gik blandt andet med anden del af Olsen Banden.

Sicilien om styrbord

Dag 14.

Efter 10 kaffen lyder alarm klokkerne med signal til at møde ved redningsbådene, vi skal have vores månedlige båd og brand øvelse. Vi møder op ved redningsbådene hvor vi tager redningsveste på, tester lys og fløjte i den før 2.styrmanden fortæller hvordan vi sætter flåder og redningsbåd ud, vi går ind i båden hvor vi sætter os, tager sele på, nu bliver der tegnet og fortalt om, hvordan vi sætter båden i vandet indefra og hvad vi har nørdrationer m.v., motoren bliver startet op, først med automatik bagefter starter vi den med håndsving, det er vigtig at alle er bekendt med de forskellige ting, det er jo ikke sikkert at den der har ansvaret for f.eks. motoren er levende eller i stand til at udføre sine pligter, hvis det går rigtigt galt.

Efter båd øvelsen lyder alarm signalet for brand og vi møder op i dæks kontoret, denne gang går øvelsen ud på, at der er brand i en container, der bliver fortalt om hvad vi skal være opmærksomme på, hvor vi kan finde oplysninger og hvordan den kan slukkes, vi laver to røgdykker hold, for lagt slanger ud og simulere hvordan man slukker en brand i en container, ved at bore hul i den og fylde den op med det der er bedst til at slukke den pågældende brand.

Nu gælder det SOPEP øvelsen som går ud på, at vi simulere et oliespil i forbindelse med en bunkring, med andre ord hvordan vi undgår at lave forurening og hvordan vi får gjort rent efter et oliespil på dækket.

Efter SOPEP lyder signalet til MOB (mand over bord) øvelsen, vi har en lille speedbåd vi kan sætte i vandet med en kran, hvis der er en der falder overbord, øvelsen går ud på, hvordan man sætter båden i vandet, for det rigtige udstyr på og hvad der skal med i båden.

Resten af min dag går med Lloyds eftersyn og andre rutineopgaver ind til aftensmaden. Jeg fik også afleveret min første opgave til SSO certifikatet.

Jan fortæller, at han allerede nu har reserveret værelser på Brædstrup Kro til vores grill aften og at han har sæt sin kæreste i gang med, at finde en passende grill og stole - jo jo der sker skam noget når vi skal grille J

Middagsmaden var Jans store koteletter med ben, tomatsovs og masse af grøntsager og is til dessert. Vejret var dejligt, søen var rolig, luften 18 og vandet 17 grader, og vi stiller den første time i nat.

Dag 15.

Mens jeg sidder og spiser morgenmad kommer Jan ind i messen og spørger om jeg ikke skal have spejlæg med bacon, for det er helligdag, men jeg takker nej for jeg har næsten spist, hvad jeg skal have. Normalt bliver der kun lavet bacon til morgenmaden på søndage/helligdage og onsdage - en og anden urgammel regel soim stadig hænger ved, oprindelig gjaldt det også for juice, men det for vi nu hverdag.

Efter 10 kaffen holder vi driftsmøde, for gennemgået det der lavet og skal laves, Suez passage, væsentlige telexer og et par røverhistorier. Efter mødet for jeg skrevet et par telexer, undersøgt et par ting før det er tid til middagsmad, i dag er der hjerter på menuen, ikke ligefrem min yndlingsret men den sovs der kommer ud af det er bare god.

Efter middagen prøver jeg at sove lidt på forskud for vi skal igennem Suez i nat og i morgen, det tager ca. 17 timer hvor vi skal være stand by i kontrolrummet.

Her i Suez kommer der en ny indisk 3.mester og en tager hjem, mig og 1.mester er lidt spændt på hvad han er for en, for desværre er flertallet af indiske mester ikke noget at råbe hurra for, og ham der tager hjem høre hjemme i den bedre ende. En anden ting vi også har været spændt på, var at mens vi var hjemme fik skibet indiske reparatører og de kommer fra en lavere kaste end vores mestre, men det er gået rigtigt godt indtil nu, og jeg håber på at det også vil gå godt med den nye mester, ellers må jeg jo markere mig, at jeg ikke vil finde mig i, at kaste systemet bliver brugt ombord.

I dag er luften 21 og vandet 20 grader. Den ene af flere lune til aftensmaden var oste burger.

Efter aftensmaden er vi stand by i maskinen, vi skal ind og anker på det der hedder "Port Said Road" her skal vi ligge ind til vi for besked på, at begynde og sejle ind, lidt over 19 har vi fået smidt krogen (ankeret) og nu drejer det sig om, at komme op og få noget søvn. Søvnen bliver afbrudt en lille time efter, hvor skipper ringer til mig og fortæller at den nye 3.mester først kommer på i den anden ende af kanalen og om det er i orden at vi skifter mester uden at de når at giver overlevering til hinanden, hvilket jeg siger ja til. Nu kan jeg selvfølgelig ikke falde i søvn igen og ligger og rotere ind til jeg opgiver og står op, og venter på at jeg skal ned i maskinen. Rene ringer efter mig ved 22 tiden og siger vi skal være klar til at sejle kl. 23. Jeg finder en bog frem og opgaver til SSO frem, går ned og sætter en spand te over. Vi starter op, og begynder at sejle ind mod kanalen, ved midnats tid kommer den første lods og agenten ombord for at ordne de nødvendige papirer, han stiger af 15 minutter efter og vi forsætter ind ad kanalen.

Maskin toppen

Dag 16

Lige efter lodsen er kommet ombord, kommer der en elektriker som skal sejle med, hans eneste opgave er, at se om vi kan tænde vores Suez projektør som er anbragt helt ude for som en kæmpemæssig forlygte. Lige efter kommer det der kaldes båd folket i en lille motorbåd som vi hejser op med en af vores stores kraner, deres opgave er at fortøje os, hvis der kommer sandstorm eller tyk tåge. Fælles for de tre er at de altid prøver at fedte/forlange meget mere mad end de er berigtiget til - jeg har ikke set nogle blive mere fornærmede, når de endelig for tigget sig til en ekstra dåse makrel i tomat, og at den så blev åbnet af høkeren - så kunne de jo ikke tage den med i land. Der findes et utal af historier om dem, for nogle få år siden prøvede de også at stjæle alt, hvad de kunne få fat på men det er heldigvis stoppet for Suez myndighederne er begyndt at gennemsøge deres både, når de kom ind efter et skib. Sammen med elektrikeren har de også et utal af varer med som de faldbyder, det er alt fra dårligt værktøj, tøj, souvenirs, falske papyruser lavet af bananblade - de smulder efter kort tid, og de starter altid med at forlange en pris som er 50 gange for stor, men det hænder da at de for solgt lidt.

Det er ikke det der mest spændende, at sidde bundet i kontrolrummet for flere timer, jeg for læst i min bog, vi for snakket om løst og fast, for gået spørgsmålene igennem til SSO, nogle er så lette at de nærmeste er dumme andre er lidt mere spidsfindige og nogle gange er det svært at finde en nøjagtig definition af et udtryk i ISPS koden som er grundlaget for øget sikkerhed på skibe og i havne. ISPS betyder "International ship and port facility security code" og lige som så mange andre konvektioner, er den fyldt op med et hav af nye forkortelser, det gør det jo ikke ligefremt letter at komme igennem den. Ellers går tiden med at stikke næsen op i vaskeriet, få sat tøj over, få det i tørretommelen og ud igen, rund ture i maskinen for at bevæge sig lidt, så man ikke falder helt omkuld i stolen. Ved 5 tiden kommer det første højdepunkt - vi skifter lods, og kan høre med på walkie-talkien "lods på lejderen" "lods fra border" "lods båden fri" osv. - virkeligt spændende! - sjovt nok høre vi aldrig "lods i vandet" Næste gang der sker noget er da vi kommer ind i Great Bitter Lake, hvor vi skal anker op mens den nord gående konvoj passerer, lidt i 8 ligger vi for anker og det er tid til morgenmad, før jeg går op for at sove et par timer, jeg bliver brutalt - syntes jeg selv - vækket af telefonen lidt i 11, vi skal sejle om en halv time, ned igen og nu har 3. mester taget over. Vi får blæst hovedmotoren igennem og kommer af sted, ved 15 tiden er vi ved og være ude og den nye mester kommer ombord, den anden står af, han har planlagt en ekstra dag i Kairo og vil ud og se pyramider, jeg fik fortalt ham lidt om hvad han skulle passe på, der er jo ingen grund til, at han bliver røvrendt mere end jeg gjorde! Jeg var også så heldig at han ville købe mine 250 egyptiske pund (ca. 250 Dkr.) som jeg var brændt inde med - herligt! Nå men samtidig skifter vi lods, den sidste, han er kun om bord i ca. 20 minutter før han står af igen og så er vi ude, jeg for gået en hurtig runde i maskinen før jeg går op til et velfortjent bad, før aftensmanden når jeg lige at læse de sidste 20 sider i min bog, som i øvrigt kan anbefaledes det var Ken Follett "Operation allike" Efter aftensmaden tager jeg en time på sofaen, bagefter for jeg set lidt film - Olens Banden igen før jeg går til køjs.

Dag 17

Efter en god natte søvn er det blevet søndag og formiddagen går med at komme rundt på skibet og få ordnet forskellige småting. Til middag fik vi svinekam, desværre uden svær, af en og anden grund leveres de ikke med svær og is til dessert. Eftermiddagen bliver mest brugt til at slappe af i - og så lige en time i solen ved siden af skorstenen - herligt. Efter aftensmaden, hvor den lune var en peber krydret oksemørbrad ringer overstyrmanden til mig og siger, at der en der hedder Leif fra Susan Mærsk der vil tale med mig over VHF'en, der er den tidligere maskinchef som jeg delte Katrine med, og vi får 10 minutters hygge snak. 21.30 er vi stand by igen, vi skal ind til Jeddah midt i Røde Havet og nu kan vi mærke at vi er kommet syd på, temperaturen er steget fra 20 til 29 i luften og fra 22 til 30 i vandet på 29 timer. ' Vi sætter os godt tilrette i kontrolrummet og slapper af mens vi holder øje med maskineriet på skærmen, knap så meget slappes der af på broen for det er et rigtigt ledt sted at komme ind, der er ikke ret meget plads og vi skal nærmest zik zakke ind, men stille og roligt kommer vi på plads. Det er den eneste hav jeg har været i, hvor der for enden af landgangen står en maskinpistol bevæbnet vagt, han passer ikke på os, men passer på at vi ikke går ned på kajen! Ikke langt fra os har de et flot springvand som skyder en vand stråle mere end 50 meter op i luften og sammen med de projektør der er på, er det rigtigt flot, og det er aldrig det samme, for vinden bestemmer hvordan det ser ud. Nu er det blevet midnat og jeg hopper i køjen - vi skal sejle i morgen tidlig.

Dag 18.

Jeg bliver vækket 05.30 med beskeden om at vi skal sejle om en time, og efter det sædvanlige toilet besøg kravler jeg i kedeldragten, går ud af døren, låser den, kalder på elevatoren og kommer ned i kontrolrummet, hvor det første jeg gør, er at komme med et stille god morgen og sætter kaffe over. 1. mester var allerede blevet vækket 03.30 og var lige kommet ned da afgangen blev udsat 2 timer - det er ikke ret sjovt, men denne gang holder det vi kommer af sted 06.30, lidt over 7 smider vi lodsen og maskinen sættes til 84 omdrejninger og kursen mod "tyrens røvhul" som strædet imellem Røde havet og Aden bugten bliver kaldt. Efter som søen er rolig og der stort set ingen vind er beslutter jeg for at lave en farts prøve på hovedmotoren, det går kort sagt ud på, at jeg tager et diagram af hver cylinder med en bærbar boks som indeholder en computer, de værdier som den optager lægger jeg ind i vores arbejdscomputer, her kan jeg se hvordan den enkle cylinder arbejder, hvornår der kommer olie ind i cylinderen og hvornår den tænder. Nu går det så ud på at justere motoren ind, med hvor meget olie hver cylinder skal have og hvornår den skal tænde, det skal gøres for at sikre en jævn gang eller belastning på cylinderne men også for at få den til at yde mest muligt for mindst muligt olie. Når vi sejler fuld kraft bruger den ca. 210 tons olie på 24 timer, og en forkert justering kan hurtig betyde at den bruger f.eks. 6 tons mere på 24 timer og når et tons olie koster 150 US$ bliver det hurtigt til mange penge som er spildt. Testen tager jeg over 6 timer heraf bruger jeg ca. 2 timer på at justere den ind, alle værdierne skal skrives ned og sendes hjem til rederiet, så de kan følge med i hvad der sker på skibet. Resultatet blev at den ved 84 omdrejninger eller 62% belastning bruger 138,2 gram olie per hestekraft, hvilket er tilfredsstillende.

Lige efter aftensmaden kommer der et telex om, at vi skal være i Hong Kong hurtigst muligt og motoren bliver sat på 85% eller det vi kalder max ydelse. Efter et par timer ringer 3.mester efter mig, han har fået alarm på en cylinder der er blevet for varm og jeg må et smut ned i kontrol rummet og guide ham lidt, vi giver den lidt ekstra cylinder olie og temperaturen begynder at falde. Jeg beslutter at den skal forsætte med den ekstra olie til i morgen tidlig og siger til 3.mester at hvis den laver ballade igen, så skal han ringe efter mig, det bliver heldigvis ikke nødvendig.

Dag 19.

Før morgenmaden kommer der et telex om at den næste havn Port Klang ikke har plads til os tidligere som de ønsker i Hong Kong, så vi sætter farten ned og begynder at gætte på om det vil betyde at vi skal springe Port Klang over, hvilket vi ikke vil have noget imod, den næste havn Tanjung Pelepas ligger kun 18 timer længere syd på, her kan vi losse lasten til Port Klang og den vil blive feedet op, hvilket vil give os nogle ekstra timer.

Over middag skal vi have trukket et nyt antenne kable til vores Iridium telefon på broen, vi får med lidt besvær taget nogle loftplader ned og får trukket kablet og midt i det hele kommer der et telex - vi skal ikke til Port Klang og vi skal skifte rute på østen, ikke mere Shanghai på godt og ondt, det er en lang indsejling men en meget spændende by, at gå i land i. I stedet kommer der 3 nye kinesiske havne og vores rund tur bliver: Tanjung Pelepas, Hong Kong, Busan, Kwangyang (Sydkorea), Dahlian, Xinggang, Qingdao (Kina), Busan, Kwangyang, Kaohsiung (Taiwan), Hong Kong, Singapore, Tanjung Pelepas, Suez. 4 havne mere end den gamle rute - så vi for travlt!

Iridium telefon er en slags discount satellit telefon for os som er blevet installeret sidste år, vi køber et kort med 20 minutters taletid på for ca. 18 US$ - noget billiger end den "rigtige" satellit telefon som koster mellem 24 og 48 kroner i minuttet afhængig af hvilket tidspunkt vi ringer på. Oveni er det lavet sådan at vi kan ringe fra vores eget kammer i fred og ro, med den anden er det kun mig og skipper der kan ringe fra kammeret, de andre skal ind på radiostationen.

Til middag fik vi et stykke skinke kød krydret med pesto, bacon, tomatsovs, salat og meget mere, og den af de lune var røde hotdogs.

Dag 20.

Det første jeg får at vide, da jeg kommer ned til morgenmad, er at vi skal til Port Klang alligevel, og hurtigst muligt så håndtaget er skubbet i bund til fuld kraft frem. Vi får også schedule for fjernøsten, og den er absolut ikke sømands venlig: vi skal ind de fleste steder sidst på aften eller midt om natten og sejle tidligt næste dag, Hong Kong er kun på en gang, hvor man lige har chancen får at komme ind og købe hvad man skal have og ikke andet, forudsat at man ved hvor man skal hen. Dalian virker lidt mere venlig også fordi at vores ene kinesiske kadet kommer herfra, og har fortalt os, at der er udmærkede steder at handle.

Lige over middag kommer vi igennem "tyrens røvhul" og ud i Aden Bugten, nu er vi lidt spændte på, hvordan søen er når vi kommer ud i det Indiske Ocean i morgen, hvis søen kommer ind tværs for agten (skråt ind bagfra) kan vi komme til at rulle ret voldsomt.

Dag 21.

Til formiddag kommer der et telex som siger at vi skal til Hong Kong og endda et langt ophold, hele 34 timer, så der bliver tid til at både 1.mester og jeg kan nå i land - alle tiders, jeg foreslår at han går i land ved ankomst og jeg næste dag for så vil jeg ud og lege lidt turist, hvis arbejdet giver mulighed for det.

De indiske reparatører har langt om længe fået lavet beslaget til iridium telefonens antenne og jeg for flytte og tilsluttet den. Senere på aftenen afprøver jeg den ved at ringe hjem og ønske min søster tillykke med hendes fødselsdag og ellers høre hvordan det går i familien, det er min yngste niece på 4 som tager telefonen, hun bilder mig først ind at hendes mor er på arbejde, bagefter henter hun sin mor med ordene "nu skal i opføre jeg pænt, onkel Finn er i telefonen", og alt står godt til i Horsens.

Dag 22.

Dagen starter stille og roligt, vi er nu 4 timer foran Danmark, og vi mærker ikke noget til at der skal være et kongelig bryllup der hjemme, vi napper en video i aften i stedet, min søster fortalte i går at landet er på den anden ende, butikkerne lukker midt på eftermiddagen osv. Det gav os lidt og snakke om hvor hysteriske folk er med det bryllup!

Vi har måtte erkende at vi ikke kan nå Port Klang til tiden og sender et telex hjem over, at først kan være der et par timer senere. Det udløser selvfølgelig et svar og vi får besked om at vi først skal være der en dag senere - der er ofte så meget tryk på havnene at, hvis man ikke kan være der til tiden, kommer der et andet skib ind - vi juster farten ned fra fuld kraft frem til en fart som passer med det nye ankomst tidspunkt. Lidt senere kommer der et telex mere, vi skal alligevel ikke skifte rute denne gang, men når vi kommer til Europa skal vi ind i den nye rute, nu er spørgsmålet så, hvornår kommer vi til Bremerhaven og hvornår kommer vi hjem og hvorfra - det kunne jo være helt spændende hvis vi kom til Århus og skulle skifte der, så er der kun 40 minutter hjem i bil!, og familie og venner får en mulighed for at komme på besøg på skibet - men hvem ved, ingen af os!

I dag fik vi gordon blue med en tomatskive dækket af ost og en paprika/bacon sovs til middag, den lune - eller en af dem - var risengrød, og det holdte jeg mig langt væk fra, jeg snuppede i stedet nogle små frikadeller.

Jo og så har vi bestilt kænguru kød til Tanjung Pelepas, sidste gang fik vi krokodille kød, det er bare spændende at prøve noget nyt!

Det blev ikke til mere end 45 minutter i solen i dag, det var simpelthen for varmt, luften sagde 31 og det samme i vandet.

Dag 23

Elevatoren begynder at opføre sig mærkeligt, stol døren kan ikke finde ud af at lukke, den lukker halvt i og åbner igen i en uendelighed når der bliver kaldt på den og det ender med at jeg tager hovedafbryderen for at den ikke skal gå helt i stykker mens vi holder driftsmøde, bagefter må vi i gang med noget fejlsøgning, men det er ikke let for den er elektronisk styret og lige se hvad der foregår på et printkort er ikke lige let uden et diagram, men så må folk bruge trapperne og samtidig få lidt mere appetit til lørdags middagen. Vi kom også igennem vores ugentlige driftsmøde, hvor vi fik talt om hvad vi skal nå i den kommende uge, der iblandt audit på vores AIS og ISPS i Tanjung Pelepas. Jeg kom også igennem den tredje og sidste ISPS prøve, nu bliver der så spændende om jeg består. Til aftensmaden startede vi med en reje cocktail, efterfulgt af indbagt oksemørbrad, med fedt fingere (pommes fritter), grønsager, peber eller bearnaisesovs, til dessert is og forskelligt frisk skåret frugt, men ikke mindst skibets vin, vores egen gode hjemmelavede vand med is.

Dag 24.

Dagen startet med spejlæg og bacon og forsætter med rutinerne, fik skrevet et par telexer, vil gerne vide hvornår København planlægger og få udført noget større arbejde på hovedmotoren, vi får kigget mere på elevatoren uden held.

Middagsmaden var ribbenssteg - og det er bare godt! - med grønsager, sovs, rødkål, salat, brune og hvide kartofler, ris til dem der har lyst og til dessert is og resten af de frisk skårede frugter fra i går.

I det hele en stille og rolig dag og i nat stiller vi den sidste time.

Dag 25.

Her til morgen er vi 6 timer foran Danmark og er færdige med at stille ur i denne omgang, man kan godt mærke at vi har haft 6 dage med 23 timer i døgnet, de sidste af de dagene ligger man bare og roterer i køjen og det tager lidt tid, at få bygget sin rytme op igen.

I dag fik vi has på elevatoren og knap er den begyndt at køre igen før den er konstant optaget, det er lige som om at besætningen har en 6.sans hvad angår elevatoren, det bliver ikke fortalt på nogle måde at den er klar, men alle ved det bare.

Vi fik holdt afstemning til EU valget med en stemmeprocent som sikkert kommer til at ligge noget over landsgennemsnittet, 5 ud af 6 afgav deres stemme eller 83,3%.

Vi fik også holdt vores første ISPS øvelse som mere var en orientering om de forskellige sikkerheds niveauer i koden, hvordan vi skal forbeholde os, hvad vi skal have vagter, gøre hvis vi finder en bombe - hvordan så'en nu ser ud? Og meget mere.

Middagsmaden var hakkebøf med masse af bløde løg og det som hør og bør serveres hertil. Den ene af de lune var krydret kalkunbryst med kartofler, sovs og grønsager, den smagte bare godt!

I morgen starter rundturen på østen med første havn i Malaysia - Port Klang, og her får vi et par travle uger!

Dag 26.

Hvordan det kan lade sig gøre er en uløst gåde, men flest af vores manøvrer skal altid foregå således at de griber ind i en af vores spise tider, denne gange var det middagsmaden det gik ud over og det var en af Jans "små" karbonader på mindst 225 gram med rette tilbehør, som hurtigt røg ned mens vi var på vej op af floden til Port Klang. Vi kom langs 13.30, i følge schedule skal vi ligge der i 12 timer men agenten mener at det skulle kunne klares på 5 timer, men at vi først skulle sejle kl. 20 og så lige den sædvanlige - måske tidligere. Vi opgiver at gå i gang med et større arbejde på hovedmotoren og vente til i morgen i Tanjung Pelepas. I stedet for vi overstået nogle små opgaver på hovedmotoren, får en melding om at vi skal være klar til kl. 20 og lidt senere kl. 20.30 hvor vi også kommer afsted. Vi kommer ud i Malacca strædet og omdrejninger bliver sat til 75, godt nok for meget og det vil betyde at vi skal anker op næste morgen, men der er en meget stor trafik her - alt trafik fra østen til Afrika/Europa går igennem her - men også at det er et høj risiko sted for pirat overfald, og jo langsommer man sejler jo lettere er det at få besøg af absolut uindbudte gæster, det vil vi helst være fri for. Jeg er færdig ved 22.30 tiden og går direkte op i bad, bagefter læser jeg lidt i en bog før jeg går på hoved i seng.

Dag 27.

Jeg havde ikke andet end lige sat med til rette med spejlæg og rundstykke før 3.mester stod ved siden af mig og sagde at vi skulle være stand by - han havde glemt at varsko mig til tiden, nå men ned med æg og rundstykke i en fart og op og skifte til kedeldragt, ned i kontrolrummet og sætte kaffe over. 3. mester var nu lige hurtig nok for vi gik først i stand by lidt over 8 så jeg kunne godt have nydt min morgenmad i fred og ro. Vi skal anke op og vente på at vores plads bliver ledig ved kajen, lige nu er det Svendborg Mærsk der ligger der. Senere på dagen kommer der telex om at vi først skal være langs kl. 19.

Middagsmaden er dampet laks med hollandaise sovs, grønsager og is til dessert.

Lige som jeg står under bruseren høre jeg, at skibets tågehorn bliver afprøvet, og det plejer at være et tegn på, at vi snart skal sejle, efter jeg har fået skyllet shampoen ud og er gået i gang med håndklædet ringer telefonen med 3.mester i den anden ende og beskeden, at vi får lods om en time kl. 18, jeg skynder mig ned og får lidt aftensmad før jeg forsætter ned i kontrolrummet, og for sat fut i vores to 3.mestere, for de havde opfattet det som at vi skulle være sejlklar kl. 18, men da vi skal være ved lodsstationen kl. 18 betyder jo at vi skal sejle før kl. 18 og vi skal lige have ankeret op først. Lidt efter melder de klar og jeg ringer til skipper og siger vi er klar til at blæse, hvilket han beder os om at gøre med det samme.

Vi er langs 19.15 og 20 minutter efter er jeg klar til at gå i land, jeg vil et smut op på internet cafeen og bagefter på sømandsklubben. Men sådan skulle det ikke gå, for da jeg kom ned på dækskontoret fik jeg at vide, at Lloyds var kommet ombord og at vi skulle igennem vores ISPS tjek. Jeg går op til skippers kontor, hvor der sidder to Lloyds folk, den ene kender jeg fra tidligere besøg og han spørger mig om han kan interviewe mig nu, det kan han og vi går ned på mit kontor, hvor han stiller en række spørgsmål om ISPS som jeg svare på, bagefter går vi en tur rundt på skibet og i maskinen, hvor jeg viser ham de tiltag vi har taget for, at opfylde kravene i ISPS koden, dem er han godt tilfreds med og vi vender tilbage til mit kontor, hvor jeg først ringer efter 1.mester som også skal en tur igennem møllen, lige som de to andre mester kommer det.

Et stykke over 21 går jeg ned af landgangen og op på sømandsklubben som ligger inde på terminalen og bliver drevet af den danske sømandskirke, og får en enkel øl sammen med høkeren, for snakket med assistenten fra sømandskirken i Singapore. Jeg havde lige ryddet op i vores bibliotek ombord og fået en masse vandre bøger i overskud, dem spøger jeg assistenten om han vil have til klubben, det vil han meget gerne og lidt senere på aften tager han ned på skibet med vores bingopræmier og tager et par hundrede bøger med tilbage som nu kan komme ud på andre skibe og blive læst der.

Dag 28.

Efter en god nattesøvn for vi lavet flere små arbejder i maskinen som kun kan laves når vi ligger stille, det er lidt svært at gå i gang med nogle større arbejdere, for den første melding om hvornår vi skal sejle lyder på kl. 15 og vi skal bruge små to timer på, at starte op og selvom vi ikke rigtigt tror på meldingen - af bitter erfaring - må vi indrette os herefter, og ganske rigtigt afgangen bliver udsat første en halv time, så en time, endnu en time - og den tror vi på, for det er midt i aftensmaden - men nej en time til, og nu mangler de kun en container - en reefer som skal repareres først før den kommer ombord, det hele ender med at vi kommer af sted 19.30. Her er der ikke lang vej ud med lodsen, han står af en time efter og nu begynder turen syd om Singapore, hvor det ikke er tilladt at sejle hurtigt og først ved 22 tiden bliver håndtaget skubbet i bund - fuld kraft frem mod Hong Kong, vi er allerede for sent på den og kan ikke nå Hong Kong til tiden, men det er ikke vores skyld!

Dag 29.

5 minutter over 7 ringer telefonen - og mig som først står op 10 minutter over 7 for næsten ødelagt nattesøvnen :-), det er vagthavende mester som melder om en alarm på hovedmotoren, på min egen skærm kan jeg se alarmen og guider mesteren til det første tiltag før jeg hopper i kedeldragten og køre ned i kontrolrummet og vi får hurtigt løst "problemet" Det er stille og roligt på søen og der er ingen vind, så jeg beslutter mig for, at tage en farts prøve, så jeg kan justere motoren ind, det går det meste af formiddagen med, men jeg er også rundt og se til de andre, 1.mester er ved og skifte et kugleleje på den ene elmotor for styremaskinen, en lidt tung herre den vejer 1 tons og vi har fire af dem, det går bare strygende og tager ikke ret lang tid før den køre igen.

Over middag oplevere vi noget højt besynderligt, som vi absolut ikke er vant til, vi bliver overhalet hele 2 gange inden for 3 timer, først af en fra P&O Nedlloyds line (de har nogle skibe der kan sejle 30 knob), bagefter af en fra Yang Mind line, deres skibe lige altid noget gammel s...., men de kan sejle stærkt for vi går ellers 24,3 (45 km/h) igennem vandet.

Sidst på eftermiddagen bliver vores mail og telexer hentet ned, og kursus står der på den ene som overskrift, og det er mig der er til, et genopfrisknings kursus i røg dykning, i Esbjerg den 11.-08, lidt langt væk for en enkel dag! Jeg vil prøve at låne en bil, så jeg slipper for en overnatning dernede.

Middagsmaden var Jans gode frikadeller, og fordi jeg skriver gode, er at de næsten er lige så gode som min mors :-), den ene af de lune var lasagne.

Dag 30.

Dagen startede meget tidligt, lidt i 03 ringer 3.mester og siger et og andet som jeg ikke rigtigt forstod, jeg var vist meget lang væk i en drøm, men jeg kommer i kedeldragten. I kontrolrummet får jeg gentaget historien og ser det på skærmen, udstødetemperaturen på cylinder 4 flipper fuldstændig ud, og 3.mester tror det er en løs forbindelse, men at der vibrere så meget dernede at han ikke kan stramme skruerne der holder ledningerne. Jeg syntes nu heller ikke at jeg kan genkende fejlen for følerne plejer ikke at opføre sig sådan når de går i stykker, men et sted skal vi jo starte og vi finder en ny føler, kravler op på topstykket og begynder at skifte den, mens sveden bare hagler med af en, den bliver monteret men det hjælper ikke, nå men så prøver jeg at skifte transmitteren som sidder på udstøds receiveren og her ryster det bare pokker, der skal adskillige forsøg til før skruetrækkeren rammer skruen, nu drejer det så bare om at løsne 4 ledninger og sætte dem på den nye transmitter, og det er ikke let skulle jeg hilse og sige! - det hjælper heller ikke, så er der kablet tilbage, jeg får taget det gamle af og sat et nyt på mens mine fødder bliver overheddet af at stå på topstykket som er 80 grader varmt, men ak det hjælper heller ikke, det næste blive så at trække et nyt kable på 12 meter fra transmitteren til en samledåse, men ikke midt om natten, så jeg sætter 3. mester på søvagt med besked om, at gå ned og kontrollere udstøds temperaturen med et laser termometer med jævne mellemrum. Jeg går op og for skyllet sveden af i et hurtigt brus før jeg drikker et par dansk vand for at genoprette væskebalancen og så på hoved i seng, 3. mester må vente med søvnen til han bliver afløst halvanden time efter. Til morgenmaden snakker jeg med 1. mester om det og han kan heller ikke rigtigt gennemskue fejlen, men er ved at trække et nyt kable.

Efter 10 kaffen tjekker jeg en del af CO2 systemet (brandslukning) sammen med overstyrmanden det tager resten af formiddagen og lidt af eftermiddagen.

Over middag får jeg mit afløser telex, der kommer en nyudnævnt maskinchef som jeg skal lære op, og det betyder også at jeg ikke kommer hjem fra Bremerhaven, men ind til videre fra Gioia Tauro den 06.-07 eller 10 dage senere - det kan man kun blive godt og grundig træt af når det er midt på sommeren derhjemme, men lad os nu se for der er lavet om på havnene i Nordeuropa, så der er ikke noget som er sikkert endnu, med hvornår jeg kommer hjem.

Der kom også et telex om vores ankomst og afgangstider til Hong Kong, og de ser ikke for gode ud, vi skal være ved lods i morgen kl. 10.30 og sejle igen næste nat 03.30, så der bliver ikke meget tid til, at komme i land.

Middagsmaden var ovnstegt kylling med kryddersovs til og smagte rigtigt godt, den lille lune var en bøf skåret af oksemørbrad med pebersovs og fedt finger, men den holdte jeg mig nu langt væk fra, det "fine" oksekød siger mig ikke rigtigt noget, men det faldt i rigtigt godt jord ved alle andre.

Til aften fik jeg set 6 del af Olsen Banden, så nu er jeg næsten halvvejs.

Dag 31.

Dem der glæder sig mest i dag er vores to kinesiske dæks kadetter som skal hjem efter mere end et halvt år på skibet, og vores motormand skal hjem efter et halvt år, og den ene 3.mester efter 4 måneder.

Vi er langs lidt i 13 og efter jeg har fået stoppet det sidste af tager jeg elevatoren op til skipper og får sludderet lidt før agenten kommer med post og penge - og denne gang var jeg heldig, min adressebog var med, men jeg kunne se at kuverten havde været åbnet og forstå hvorfor da jeg kigger ned i den, min søster har ment jeg skulle have en næsetrimmer og med en besked om at bruge den. Den må have været årsagen til, at brevet har været åbnet for alt post til rederiet bliver skannet og lidt elektronik sammen med et batteri har været nok til at de ville vide hvad der var i brevet - men de kunne nu nok have sat et klistermærke eller et stempel på, hvor det stod, at det var dem der havde haft brevet åbnet!

Vi får aftalt at mødes inde i byen og gå ud og få lidt at spise sammen. Jeg får mine Hong Kong Dollars og smutter op i bad før turen går ned af landgangen til shuttle bussen som køre hen til den ene af terminalens indgange, her forsætter jeg hen til sømandsklubben hvor den danske sømandskirke har en afdeling på 2.sal, hvor bl.a. assistent parret bor, her er et fælles rum med bibliotek, friske aviser, Internet adgang m.v. Det var ikke et øje da jeg kom, og tænkte at parret sikkert var i byen, for vi var det eneste Mærsk skib der var inde, så jeg for startet computeren op og logget på nettet og så går døren op til privaten og de kommer begge ud og ser lidt overraskede ud, de havde bare ikke ventet gæster lige nu! Vi for en lang sludder om alt muligt og fortæller blandt andet at de snart skal en tur til Shanghai for at opleve byen, jeg fortæller dem lidt om de par steder jeg kender i byen, hvor det er godt at spise osv. Efter en lille times snak tager de ned på Katrine med aviser og for at hilse på resten af besætningen, og jeg for kikket lidt ude i cyberspace før jeg går op og tager undergrundsbanen ind til Sham Shui Po, hvor der ligger et stort EDB center, jeg skal købe en ny Cd-rom/DVD brænder til vores "legecomputer" den gamle er gået i stykker.

Jeg forsætter ind til centrum som hedder Tsim Sha Tsui og ligger i et område der hedder Kowloon. Hong Kong er nok den storby jeg holder mest af at komme til, den har et og andet over sig som jeg godt kan lide og folk er generelt venlige og tolerante, og i butikkerne for man en service man skal lede længe efter andre steder, dog er også minuser specielt når en håndlangerne for de indiske skrædder for fat i en og mener at man ikke kan undvære det jakkesæt som de kan sy på ganske kort tid, de følger efter en i en uendelighed og vil ikke forstå at man siger nej, til sidst bliver man meget grov i munden og det hjælper næsten altid. Der bor officielt 6,5 mill. og lige så mange illegale på lige over 1000 km2 - det svare til en befolknings tæthed på 1300 i Danmark er den ca. 120. Før containere skibende kom til lagde de danske skibe til i denne bydel og nogle af stederne man kom på eksistere stadigvæk, det ene sted er dog flyttet og jeg kommer forbi stedet og tænker at en øl nok ikke kunne skade og går ind på Den Røde Løve, der går ikke mere en et split sekund efter jeg har fået mig en øl før den første yndige pige hænger mig om halsen og fedter for en lady drinks - til kun 100 HK$, ca. 80 kr. - og indrømmet efter tilstrækkelig  lang tids fedteri overgiver jeg mig, og nu har hun lige pludselige en "søster" som også skal have en, og lige pludselig er der ret mange yndige piger tilstede og jeg er den eneste kunde i baren, og så for jeg drukket ud i en fart og skynder mig hen i HMV shop, hvor jeg vil finde mig lidt nyt musik, her møder jeg skipper som er ved og købe nye film til skibet, efter vores indkøb går vi over i en fotohandel, hvor skipper køber et nyt kamera. Bagefter går vi hen i Yue Hwa, hvor jeg for købt en fødselsdagsgave til den ene af mine niecer og lidt te, krydderiet til et hold venner, bagefter mødes jeg med de andre på Ned Kelly, her ser jeg at Jan har købt to guitarer mere samt en forstærker - nu håber jeg for ham at de bliver nok til en Taxa hjem fra Bremerhaven. Mens vi har været inde i byen er der kommet et skib mere ind og de tre der kommer ind har jeg alle sejlet med og vi for en sludder om hvordan det er gået siden sidst. Vi 4 forsætter op på en restaurant som hedder Jimmys Kitchen, som er ejet eller startet af en dansker og for noget rigtigt godt mad, jeg fik avokado med nogle store rejer til som forret, svinekød i sur sød sovs og en kop kaffe til dessert, et rigtigt godt måltid og vi havde en hyggelig aften før turen gik ned til terminalen med en taxa, vi syntes lige det var lidt rigeligt at slæbe alle vores indkøb med ned i et undergrunds tog.

Dag 32.

Meget søvnig kommer jeg ud af køjen lidt over 03 efter at blevet vækket af 3. mester i telefonen med beskeden om at vi skal sejle om en time. Det første jeg laver er en kande kaffe som er højst nødvendig for at jeg skal kunne vågne, 3. mester se betydelig frisker ud en jeg, men han har måske været så fornuftig at gå tidlig til køjs. Jeg kommer en tur igennem maskinrummet og kigget ind i mulige gemmesteder, før hver afgang skal vi gemmen søge skibet for blinde passagerer og skrive under på at vi har gjort det. 04.30 blæser jeg igennem og stiller om til brodrift af hovedmotoren og straks efter begynder fortøjningerne at blive kastet og trukket ombord. Lidt over 06 er vi færdige og jeg går op for at få lidt mere tiltrængt søvn.

Efter et par timer på øjet for jeg ordnet mine rutiner og andre opgaver og så er arbejdsdagen hurtigt overstået. Om aften for jeg hørt mine to nye Cd'er, den ene lever dog ikke op til forventningerne men engang imellem skal man jo prøve noget nyt.

Middagsmaden bestod af kalkun Gordon blue og de små lune var forskellige rester og så ringe endda.

Dag 33.

Efter den sædvanlige morgenrunde laver jeg sammen med overstyrmanden årligt check på styrbord livbåd, vi går hele båden igennem, tjekker for bolte som kunne have været gået løse osv. Over middag for jeg lavet Lloyds eftersyn på et par pumper og skrevet rapporter, lagt dem til side så de kan blive godkendt næste gang der kommer en Lloyds inspektør ombord. Jeg får også rodet en del med vores ene air konditions kompressor, jeg er ikke helt tilfreds med hvordan den kører og nu hvor det er blevet koldt i vejret sker der ikke så meget ved at stoppe den, det vil sige jeg risikere ikke, at der nogle der ringer ned og klager over at det er blevet for varmt i apteringen, lige nu er der "kun" 19 grader i vandet og luften.

Middagsmaden var en af Jans svine koteletter med ben, to af de "små" lune var hjemmelavet pizza og svine mørbrad i fløde/champignon sovs.

Dag 34.

Ankomst til lodsstation er blevet rykket en time frem til kl. 08 og da 3.mester langt om længe finder mig messen ser han helt lettet ud, da han kan give mig beskeden om at vi er ved lods kl. 08, specielt inder mestrene er ikke ret glade for ændringer og at så oven i ikke lige kan få fat i chiefen er ikke godt, men jeg skulle nu have min morgenmad.

Busan ligger inde i en stor bugt med en lille indsejling skærmet af bjerge, og hele byen omkredser bugten, det gør også at der ligger en konstant dis af smog over det hele, Busan høre til en af de største byer i syd Korea. Jeg har engang været iland her og kan stadigt lige så tydeligt huske hvordan smoggen rev i lungerne i frostvejret, ikke et sted hvor jeg har lyst til at gå i land! Men 2 af vores thaier vil iland og de smutter efter kaffepausen i højt humør.

Vi er langs ved halv 10 tiden og efter smøreoliepumperne er stoppet begynder vi, at tørne motoren så smøreolien kan dryppe af før vi går ind i den, vi skal trække et hovedleje for Lloyds eftersyn, vi får rigget an med hydraulik til at løsne boltende der holder overslaget og taljer til at løfte det med, selve slaget vejer 1000 kg, det bliver løftet en meter op så jeg kan komme ind og se lejepanden og sølen, de ser bare rigtigt flotte ud og jeg giver besked om at lukke igen, efter det er spændt fast, måler jeg og 1.mester spilrummet mellem lejepanden og sølen for at sikre os at alt er som før vi skilte det ad. Bagefter får 3.mesterne tjansen med at rydde op og tørne motoren.

Inde i hovedmotoren

Mens vi har været inde i hovedmotoren har thaierne renset vores skylleluft receiver for olierester som helt naturligt kommer når motoren arbejder, men mindst engang hver anden måned skal der gøres rent der inde, dels for at det er til at bevæge sig rundt derinde når vi skal kigge på stempler og foringer, men ikke mindst for at have mindst muligt brændbart derinde, hvis vi skulle få en skylleluft brand som heldigvis er uhyrlig sjælden, den kan komme af, hvis for mange stempel ringe knækker og der kommer gnister ned under stemplet.

Efter aftensmaden for vi besked om at vi skal sejle 3 timer tidligere end planlagt, men vi har to thaier i land og de skal først være tilbage to timer før afgang, men efter hånden som tiden går dukker der ingen op, og tyve minutter i midnat begynder vi at tro at de kommer for det tager en halv timer at komme ned til skibet fra indgangen til terminalen, agenten køre op til indgangen og venter men der dukker ikke 2 thaier op, og han ringer ned til skibet og fortæller os, at de ikke er mødt op, og vi sejler, vi skal være i Kwangyang i morgen tidlig, også i Syd Korea, måske dukker de op der.

Busan går for at være en meget hård by, hvor man ikke kan føle sig sikker, man skal ikke tage en taxa med mindre, man er mindst 2 personer, ellers risikere man at blive kørt et sted hen, her er den billige udgave, at blive rullet - hvis man er heldig! Efter sigende bliver byens natteliv og prostitution styret af den russiske mafia, og de høre heller ikke til de sødeste i denne verden.

Busan

Dag 35.

Lidt i 10 er vi stand by i kontrolrummet og 11.30 er vi langs i Kwangyang og der står ikke to thaier og venter på os. Vi skal have skiftet nogle dele på en af vores oliepumper på hovedmotoren, og gudfaderbevares hvor går det langsomt, 2 indiske 3. mestrer og 2 indiske reparatører, de er godt nok elendige til at arbejde selvstændigt, havde det været en dansk mester havde han lavet det alene på 5 timer, men det kan de her ikke og de skal være under konstant overvågning. Men 1. mester og mig tager os alligevel tid til, at gå ud og se vores ene ankerspil under nærmere eftersyn, bremsen køre ikke så godt og vi vil prøve at finde ud af hvad der gør det, det finder vi også ud af, men desværre kan instruktionsbogen ikke fortælle os hvordan vi for justeret den ind, så jeg bliver nødt til, at skrive et telex hjem og spørge.

Ved afgang 10 timer efter er de 2 manglende thaier ikke dukket op, og vi må gå ud fra, at de har rømmet skibet. De steder thaier kommer fra i Thailand er livet ikke ligefrem en dans på roser og så mange andre tror de, at de kan finde lykken et andet sted, men at stikke af og opholde sig illegalt bliver slet ikke noget spændende liv, hvis de er så heldige at få et arbejde vil de være uden nogen som helst rettigheder og sker der noget med dem vil de bare få et lods i røven, herude vil deres liv ikke være 5 potter pis værd! Ved afgang for agent at vide, at hvis de skulle dukke op, skal de sættets på første fly til Bangkok og må max. Få udleveret 50 US$ til mad m.v.

I Japan har det været et så stort problem med illegale indvandre fra skibe, at de japanske myndigheder har sagt at folk fra bestemte land ikke må gå i land i Japan, her ibland thaier.

Efter vi har smidt lodsen stopper vi motoren og åbner ind til krumtappen, og med et laser termometer måler jeg overflade temperaturen på det leje vi har haft åben og på det næste hovedleje. Det gør vi får at sikker os, at alt er som det skal være, hvis der er noget galt vil vi hurtigt opleve en temperatur stigning som i sidste ende kan føre til at det blive så varmt, at smøreolien kan blive antændt og skabe en eksplosion inde i krumtappen huset som vil ødelægge en del af motoren samt meget mere i maskinrummet - og så er det slut med at sejle, og det har vi ikke lyst til at opleve!

Middagsmaden var en god solid hakkebøf.

På vej ind til Kwangyang

Dag 36.

Her til morgen er det så tåget, at jeg ikke kan se formasten og med jævne mellem rum lyder tågehårnet til advarsel for fiskere uden radar. Efter 10 kaffen skal vi have prøvet/testet styring og alarmer på hovedmotoren og styremaskinen, jeg har inviteret navigatørerne ned til at deltage og skipper har taget anden styrmandens vagt på broen. Først viser jeg hvordan vi kan tage styringen af hovedmotoren ned i kontrolrummet under drift og afprøver nødstoppet. Bagefter går de andre med første mester ned til lokalstanden, hvor vi kan styre motoren direkte, her prøver de alle at starte motoren op og det er ikke altid lige let, at holde den kørende ved små omdrejninger, men jeg syntes at det er vigtigt at navigatørerne ved det til den dag vi f.eks. skal lægge til kaj at motoren ikke regere som den plejer når de styre den fra broen. Bagefter afprøver vi de forskellige alarmer som skal stoppe motoren, f.eks. hvis smøreolie trykket forsvinder. Efter der er "leget" med den store grønne som er kælenavnet for hovedmotoren går vi i styremaskinen og afprøver den med lokal styring samt tester alarmerne.

Efter middagsmaden går mig og skipper ned til thai messen for at hente de ejendele som de 2 thaier har efterladt, her bemærker vi at formandens lille kuffert er usædvanligt pænt pakket, så det har sikkert været planlagt at stikke af, han har sikkert ment, at det ville være for på falden at tage den med i land, den anden har til gengæld ikke gjort sin taske "klar". I sidste ende kan man kun håbe at det går hurtigt op for dem, at det ikke er livet at være illegal arbejder og de melder sig selv og bliver sent hjem til Thailand.

Over middag går jeg ud og laver korrosions kontrol i nogle af vores lastrum som er tomme lige nu, der er for at se om der rust og hvor meget, om der skal fjernes rust og males, men også for at se efter andre skader. Med alt det salt vi har i luften herude er det vigtigt at vi får fjernet rusten hurtigst muligt og malet så stålet ikke bliver spist op. Det er en lidt besværlig omgang at føre korrosions kontrol i vores last rum, for det er sjælden der er nogle som er helt tomme, det betyder mange ture ned i de samme lastrum på en rundrejse for at få kigget ordentligt efter, bagefter kommer problemet med at få lavet vedligeholdelses arbejdet som typisk også skal ske af flere omgange.

Sidst på eftermiddagen er tågen blevet tætter og sigten er ned på 100 meter, ikke meget når der er 240 meter fra broen og ud til stævnen. Vi er lidt spændte på om vi overhoved kan sejle op af Yangtzefloden til Shanghai i nat.

Til aften får vi et telex fra det firma i Bangkok som "lejer" thaierne ud til skibende at de vil sørger for at der kommer to nye i Suez. Mon man nogle sinde for at vide, hvad der er sket med de 2?

Middagsmaden var boller i karry og de lune de forskellige rester.

Dag 37.

O2.00 er det slut med, at ligge og drømme - telefonen ringer, standby om en time lyder beskeden på inder engelsk og igen skal der masse af kaffe til for at vågne, manøvren op af Yangtzefloden til Shanghai East container terminal er begyndt, tågen er lettet så meget, at vi sikkert kan sejle op og vi er langs halv ni. Efter ankomst spiser jeg morgenmad, bagefter tager jeg elevatoren som først skal kører ned på A-dækket, her kommer en kineser ind i fuld uniform fra immigration som med det samme peger på min smøg og siger at det er ikke godt for mit helbred, og jeg svarer at det ved skam godt og det heller ikke er godt for min pung, mens jeg tænker på det halve kilo nikotin tryggummi jeg har liggende og har lovet mig selv at gå i gang med. Før jeg går ind på skippers kontor slukker jeg den og det bliver bemærket af embedsmanden, men han er ikke færdig med mig for han kommentere, at jeg ser træt ud og da han går får jeg et klap på skulder med ønsket om et godt ophold i Shanghai - en udsædvanlig venlig embedsmand her i Kina.

Et lugedæksel

Jeg har aftalt med Jesper (overstyrmanden) at vi skal ind til Shanghai over middag men nu skal der først soves et par timer. Lidt over 13 går vi ned af landgangen og venter på shuttle bussen som lidt efter køre os op til gaten, hvor kommer en civilklædt kineser nærmest stiller sig i vejen for vagten for at tilbyde, at køre for os men før forhandlingerne kan begynde må vi først vise vores shorepas til vagten. Jeg spørge så hvor meget han skal have for at køre os ind til Nanjing Road som er hovedgaden, det skal han have 25 US$ for og lidt hovedregning siger at det ikke er helt galt, men vi har ikke kørt ret langt før han prøver at overtale os til at blive kørt ind til en forstad i stedet for, men vi siger nej vi vil til Nanjing Road og han forsætter med at snakke for sin "syge moster" og vi sidder og bliver irriteret på ham. Efter en lille times kørsel kan vi skimte TV tårnet som ligger på den anden side af floden i forhold til Nanjing Road - vi er på rette spor, på vejen ind lægger jeg mærke til hvor meget der er blevet bygget og sat i gang siden sidst for 18 uger siden, jeg har fået at vide, at der bliver færdig bygget 38 etager højhus byggeri hver dag i Shanghai, og det skal nok passe for lige meget hvorhen man kigger ser man bygge kraner. Vores chauffør begynder nu igen med at vi sætte os af et andet sted, og vi siger nej, men han forsætter og til sidst siger jeg at det er Jespers først ophold i Shanghai og at jeg har lovet at vise ham The Bund og Peace Hotel, så sæt os venligst af der, og nu tier han stille ind til vi holder uden for Peace Hotel, hvor han begynder med at vi skal aftale et tidspunkt han kan hente os på igen, men vi har fået nok af ham og vil heller ikke være afhængige af at skal være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og langt om længe slipper vi af med ham!

The Peace Hotel

Vi starter med at gå over på The Bund som er en promenade langs floden med et mylder af mennesker som alle skal tage billeder af hinanden med floden og TV tårnet (over 300 meter højt, hvis ikke mere) i baggrunden, lidt længere henne finder vi et te hus hvor vi sætter os ind mens vi kigger på menneskemylderet og skibstrafikken på floden, og jeg fortælle Jesper om den smule jeg kender til Shanghai. Vi går tilbage til Peace Hotel og ind for at kigge på forhallen som er utrolig flot. Peace Hotel kalder sig selv for verdens mest berømte hotel og om det er det ved jeg ikke, men det var her hvor fredsaftalen efter opiumskrigen mellem kineserne og englænderne blev underskrevet og der skulle også være hændt en begivenhed i forbindelse med revolutionen i 1949. Vi forsætter ned af Nanjing Road, her er det første stop Ten Fu's te forretning, hvor jeg tidligere har købt god te, og hende den søde er der, men hun kommer ikke til at betjene os for der er kamp om kunderne, på 70 km2 forretnings areal er der 9 kvinder og 4 mænd til betjening og man for hele tiden stukket en smagsprøve i hånden af en og anden te, efter at have kigget lidt på hylderne og peget en te ud for Jesper som jeg købte sidste gang som bare er så godt - og dyr, en grøn te med rosen blade, får jeg bestilt det te som jeg vi have og for betalt mens jeg for tilbudt en sidste te smagsprøve.

Nanjing Road

Lidt længere nede blive gaden til gågade og den er rigtigt flot, ren og med et mylder af mennesker, små tog som køre op og ned af gaden, skulpturer, kiosker, træer, blomster kummer, masse af folk i ens uniformer med hver sin lille kost og fejebakke, klunserne med deres sække som på skift gennemroder en af de mange affaldsstativer og så butikkerne med alt inden for mærke tøj, parfume osv. til danske priser, McDollans, KFC og andre mad kæder har så mange små steder her, at man konstant kan se 3-4 stykker af slagsen. Men mine planer er Sofitel Hotellet for de har en bar på første sal med udsigt til gaden, men ikke mindst de brygger deres egen øl bag baren som hedder 505 og bare smager godt, så der tager vi ind og får en halv liter god øl. Før øllet var vi inde i en butik som primært handler med opaler men også har en del kunst og andre småting, her køber jeg bl.a. en flot æske af rosen træ med et motiv af fugle, af indlagt perlemor inden i er der spisepinde, ovenpå er der galleri men desværre denne gang var det ikke kinesisk kunst, men nærmere noget man også kan finde derhjemme i en kunsthandel som ikke har opdaget moderne kunst og et skovsø billede eller frugt og grønt billede er lidt meget kedeligt at se på herude. Efter øllet forsætter vi ned af gaden vi har øje på en skyskraber med en "tallerken" på toppen og vi bliver enige om at der må ligge en restaurant og at den skal vi prøve, på vejen der ned af for jeg et let skub og en ganske køn pige siger undskyld og kigger nysgerrig på os, spørger hvor vi kommer fra og hvad vi skal, jo vi bare ude og kigge os omkring, og hun spørger om hun ligge skal hente sin veninde så vi kan følges ad - og så siger jeg det man ikke skal sige, at vi kun har nogle få timer her, og så er hun væk. Skubbet var sikkert ikke helt tilfældig, mon ikke at det var meningen at det skulle kunne udvikle sig til et "lejemål" for en dags tid eller to? Vi kommer ned hvor gågaden ender og under en trafikeret vej, på den anden side for Jesper øje på en isbod og jeg på de pinde alle går rundt med hvor der sidder noget kød som de gnasker i sig med største velbehag - det vil jeg prøve og en pind koster 2,25 Dkr. og da jeg får den ser jeg at det blæksprutte, det smager godt men jeg gider ikke rigtigt det seje kød og resten ryger i skraldespanden ved siden af hvor jeg købte den et par minutter senere ser jeg at manden i boden havde set at jeg ikke havde spist op, og han bøjer sig behændigt ud over boden stikker hånden ned i skraldespanden og fisker pinden med resten af blæksprutten op, skraber kødet af ned i panden til det andet - hm der køber jeg ikke mad igen! Vi finder huset med "tallerken" på toppen, men det er ikke færdig bygget, så nul udsigt til os og vi forsætter ned af gaden, forbi butikker hvor priserne er betydeligt lavere med her er det heller ikke mærke tøj, små boder er masse af mest med DVD film til 6 Dkr. med omslag og farvetryk på skiven. Nu er sulten begyndt og melde sig og vi vender om, jeg vil gerne ind på Ramada hotellet, hvor de har en kinesisk restaurant med et rigtigt godt menu kort - og på engelsk - men desværre optaget. Vi går op til Sofitel igen og her er der plads, jeg får frie ris med æg og skinke, kylling i sur sød og en suppe af dobbeltkogt sort kylling med søhest og ginseng med hotellets hjemmebryggede 505 øl til. Jeg skal lige hilse og sige, at søhest ikke er nogen speciel oplevelse, men nu er det prøvet! I mellem tiden er det blevet mørkt og gågaden er lyst op af reklameskilte, nogle fylder en hel gavl - det er fuldstændigt vanvittigt hvad der bliver brændt af, af el! men ikke kun reklamer lyser op i byen, bygninger, broer er oplyst i forskellige farver - noget som slet ikke passer til vores hjemlige opfattelse af at spare på energien!

Nanjing Road

I en af de små kiosker på gaden sælger de radiostyrede bil som kan en hel masse, sådan en skal vi have med tilbage til første mester - han påstår han skal bruge den som gave - men, nå ja et godt stykke længere oppe fortryder jeg lidt, at jeg ikke også fik købt en, den kostede kun 135 Dkr. hjemme skal man sikkert gange med ti i BR legetøj. På vejen kommer vi igen forbi te forretningen, og da jeg har masse af Yuan tilbage, vi jeg have en dåse af den gode grønne te, og igen bliver vi budt velkommen med te smags prøver og pigerne nærmeste bestormer os - vi er vist gode kunder, og når de sandsynligvis er procent aflønnede forklare det jo alt - men hende den søde nåede det ikke - Jeg køber også nogle bambus pinde fyldt med te som mest af alt ligner en stang dynamit og en æske kandiseret frugt, og servicen fejler ikke noget her for ikke nok med at jeg få min indkøb i en pose finder de også en hvor den fjernstyrede bil kan være i sammen med teen.

Te indkøb

Vi slutter af i en stor lænestol i kaffestuen på Peace hotellet før vi går ned for at finde en taxa, ved hotellets udgang bliver vi spurt om vi skal have en taxa, hvilket vi siger ja til og jeg viser dem et stykke papir med adresse og kørselsanvisning og der bliver peget en vogn ud til os. Efter vi har kørt i et godt stykke tid, syntes jeg at ikke mere kan genkende vejen og tror at vi er kørt for langt - det holder stik vi kommer ned til en forkert container terminal, her springer chaufføren ud af vognen, går hen til en politibil og spørger om vej, kommer tilbage vender bilen og næste gang er der bedre held, ved lidt fælles hjælp finder vi vores gate, hvor vi stiger ud og betaler ca. det samme som turen ind. Vagten er straks henne ved os og vil se shorepas, hvilket han får lov til ellers var vi sikkert heller ikke kommet ned på skibet, jeg byder ham en smøg som han starter med at lugte meget indgående til før han tillader mig at tænde den for ham og jeg får et nik som tak. Vi finder shuttle bussen som køre os ned til skibet, inde på dækskontoret bemærker kineserne mine store tepose og peger grinende på mig, indtil jeg tager den øverste pose med te ud og viser dem den fjernstyrede bil, som får dem til at bryde ud i et latterbrøl, jeg får afleveret mit shorepas og tager elevatoren op, børster tænder og håber ned under dynen kort før midnat efter en herlig dag.

Dag 38.

04.00 bliver jeg vækket, vi skal sejle om time, men da jeg kigger ud af vinduet har jeg mine tvivl, for der er tåget, meget tåget men der skal gøres klar alligevel. Kl. 05 for vi at vide, at afgangen er udsat men at vi skal holde os klar, og det gør vi så de næste par timer over en kande kaffe, efter morgenmaden går jeg op for at sove - jeg kan være i kontrolrummet på et minut, hvis vi skal sejle. Jeg står op til 10 kaffen og lidt efter for vi at vide, at afgangen er udskud til næste højvande og at det tidligst bliver kl. 16 og tågen, ja den ser ikke ud til at ville lette. Vi kommer af sted kl. 17 og sætter lodsen af 4 timer efter og sejler stille over mod Ningbo.

Dag 39.

Vi ligger og driver et par timer sejlads fra lodsstationen, indtil vider skal vi være ved lods kl. 16. Formiddagen bruger jeg blandt andet til den månedlige olieoptælling, til hver den første skal vi rapportere hjem, hvor meget smøreolie, fuel olie og diesel vi har ombord, det laver de nogle beregninger på og hvis vi har brugt for meget smøreolie sender de et telex ud og spørger hvad vi dog har brugt alt den olie til, og vi svare så, at det har vi brugt til det og det - og det sker næsten hver måned. Selv om vores smøreolie ikke koster det samme som på tankstationerne er det det stadig mange penge det drejer sig om, i maj brugte over 30.000 liter smøreolie!

Lidt i middag får vi besked om at vi skal være ved lods kl. 15.30 og efter en gang oksesteg begynder vi at sejle hen mod lodsstationen, og så kommer næste melding, lods kl. 15.00 men der går ikke lang tid før næste melding som er 14.30 og for at det ikke skal være helt løgn kommer der en mere til kl. 14, den kan vi så ikke nå, men er der 14.30. Lidt over 17 er vi langs - for en gangs skyld er manøvren færdig før en middagspause.

Efter aftensmaden smutter næsten alle i land - jeg bliver dog ombord. Her kan blive hentet ved landgangen og blive kørt op til "Home of Seaman" og det er lidt af et sømandshjem, for man skal passe på, at tage den rigtige dør når man skal på toilet, ellers risikere man bare og forstyrre et par i "voksen leg" Jo der er det hele, dunkel belysning, piger, dyre øl og transport ned til skibet for den nette sum af 3 US$ og det dækker kun transporten.

Dag 40.

Jeg syntes det er ved at være en dårlig vane at vores manøvrer næsten altid skal starte midt på natten, igen bliver jeg vækket kl. 04 med den sædvanlige besked, vi skal være klar om en time. Vi kommer af sted 05 og sætter lodsen af to en halv time efter, resten af formiddagen går med stores optælling og de hylder jeg har fat i med hjælpemotor reservedele er et stort rod og det går langsomt, det er ikke altid let at genkende en o-ring eller en kobber skive ud fra en maskintegning, men reservedelene skal tælles og opdateres i vores storesprogram.

Efter en gang biksemad til middag går jeg op for at sove et par timer, bagefter for jeg lavet de månedlige telexer og for dem sendt hjem.

Nu vil jeg gå tidligt i seng og håbe på, at jeg kan sove for vi skal være standby ved et tiden i nat, hvor vi skal ind til Xiamen.

Dag 41.

Den bliver ikke andet end lige over midnat før telefonen ringer og siger standby, nå men et par timers søvn lykkes det da at få. Det går som sædvanligt stille og roligt med at komme ind og vi er langs lidt i 04, efter ankomst går jeg som sædvanlig op til skipper for, at høre om det også var gået godt der, lidt efter kommer agenten og jeg går ned for, at sove - men mens jeg er ved at tage kedeldragen af ringer skipper - du må ikke gå i seng endnu, du skal lige her op, nå men op til skipper. Her vil agenten have vores underskrift på toldpapirerne - en fotokopi var ikke god nok, så skipper får den tvivlsomme ære at må ringe og vække dem der sover for, at de kan komme op og aflevere 2 underskrifter - det samme papir havde de fået i de to andre kinesiske havne uden problemer, men her var det ikke godt nok. Jeg går ned igen og stiller vækkeuret til lidt i 10, men så lang tid for jeg ikke lov til at sove før vi skal sejle igen, efter vi er blevet forsinket i en halv times tid kommer vi af sted lidt i 11 og er færdige i maskinen ved halv et tiden, bagefter tager jeg en lur i et par timer. I dag kom planen for skibets rundrejse på Europa, ud fra den kan vi ikke se at skibet skal skifte rute, men det er måske kun på østen at det skal ske. Jeg har set frem til planen for det vil sige mig noget om hvornår jeg kan komme hjem! Og jeg har besluttet mig for, at jeg vil hjem enten fra Antwerpen den 30.-06 eller fra Le Harve den 01.-07, nu må jeg se hvordan det går med overlevering til den nye maskinchef, en for lang overlevering gør bare at jeg bliver træt af at have ham hængende i "røven" og han bliver træt af at rende efter mig hele tiden, og da han var her som første mester på sidste tur, så kender han skibet, og da jeg har fået at vide, at han på sidste tur blev sat ind i de forskellige rutiner som maskinchefen har må det være tid nok!

Dag 42.

Endnu engang ringer telefonen midt på natten, denne gang er det Hong Kong det gælder og vi er langs kl. 05 her kommer agenten først kl. 08 og der bliver tid til et par timers søvn. Agenten har post med og jeg er så heldig at der er brev fra mine forældre som har været undervejs i 14 dage, rart at høre lidt hjemmefra. Lidt over 10 går turen iland, jeg skal have købt en ny Cd-rom brænder til skibet, uden den kan vi ikke lave backup og det er nu en god ting at lave, jeg skal også prøve og finde en bestemt gave til en af mine niecer, og det er bare for at have den standby for ønsket skal nok komme for de to ældste har allerede fået en, jeg tror næste gang jeg købe gave herude til en af mine niecer, så køber jeg 3 med det samme, og det er simpelthen for at undgå fremtidlig skuffelse over at "onkel Finn nu ikke har så'en til mig!" Det første sted jeg er inde har de ikke lige det smykkeskrin jeg er på udkik efter og personalet har svært ved at for stå at en anden model ikke kan bruges, bedre held har jeg i den næste butik - så er det overstået! Denne gang vil vi ikke forsætte ned på Ned Kelly som sædvanligt men prøve et andet sted, hvor jeg dog har været engang, men selvom der hænger reklame skilte på gaden kan jeg ikke finde indgangen, hvilket jeg syntes er pinligt og det ender med at jeg spørger en vagt i huset som begynder at grine mens han fortæller mig, at stedet har været lukke i lang tid, det sidste trøster mig. Næsten ved siden af ligger et andet sted som jeg ikke kender og her går vi ind og her er godt nok drøn på, der er næsten fyldt op med spisende gæster men der er ledige pladser til os, vi for sat os, bestiller en øl og spørger efter menu kortet, det kommer og er hastigt skrevet ned på en lap papir, der er 3 retter at vælge imellem: T-bone, svinekød eller et stykke kylling med pomfritter eller spagetti, vi vælger T-bone som hurtigt bliver serveret og det er godt nok den tyndeste T-bone jeg nogen sinde har set, den må være skrået på en pålægsmaskine - 4-5 mm tyk!, lidt pomfritter og kogte grønsager til - ikke nogen fantastisk oplevelse, men det viste sig at være billigt ca. 70 kr. for mad og en øl. Mens vi spiser bliver folk færdige ved de andre border og går, til sidst er der kun os og personalet til stedet som nu holder frokost pause men vi får lov til at betale før vi går. Vi tager undergrundsbanen hen til Sham Shui Pu, hvor der ligger et stort computer center, her for jeg købt en brænder manen til den jeg købte sidste gang. De andre vil rundt og kigge lidt mere og jeg tager undergrunden til Lai King og tager ned på sømandsklubben, først går jeg op oven på hvor den danske sømandskirke holder til og prøver at komme på nettet, men der er sat ny computer op, som endnu ikke er sluttet til nettet. Jeg må så neden under og prøve i baren, men lige som sidste gang vil den ikke anerkende danske adresser og jeg opgiver, der er lige som om at den er sat op til ikke at kunne gå ind på en dk adresse hvorimod com adresserne virker - mærkeligt og surt for mig! Nu er klokken blevet så mange at det er over spisetid på skibet og jeg bestiller svinekød i sur sød og som altid er det godt. Vi sejler fra Hong Kong lidt i 21 og nu venter der os et par fredelige dage i søen før Tanjung Pelepas på Søndag.

Dag 43.

Herligt at stå op til en dag, hvor vi ikke skal i havn nu skal der slappes lidt af når vi har overstået vores mådelige båd og brandøvelse. Men så heldig skal vi ikke være, for under morgen turen opdager vi, at vores VIT system på hovedmotoren ikke virker. VIT'en bestemmer indsprøjtnings tidspunktet at olie og har bland andet betydning for økonomien, så den fejl skal findes, men vi når ikke langt i fejlsøgningen før der bliver kaldt til øvelse. Vi starter med at tage redningsveste på og gå ind i redningsbådene, hvor vi gennemgår udsætnings proceduren og starter motoren op, først med el-start bagefter med håndsving. Efter første øvelse er der brand øvelse og vi lægger skum ud på agterdækket i en simuleret brand, bagefter skal vi hente "Olsen" (som vi kalder vores øvelse dukke) op fra en ballast tank, hvor han er kommet til skade, to personer bliver iført røgdykkerudstyre og sendt ned i lasten og videre ned i en ballasttank med båre og hele udstyret. Efter Olsen er kommet op dækket bliver vores genoplivningsudstyr gennemgået og så er det middag, hvor vi fik en hakkebøf, resten af øvelsen gjorde vi færdige over middag. Lang om længe er vi færdige og vi koncentrere os om at finde fejlen på vores VIT system, vi kommer så langt at det ser ud til være et sted i elektronikken og efter nogle timer med lidt skriveri frem og tilbage med kontoret i København for vi løst problemet og fundet den ventil som vi skal have overhalet når vi kommer til Tanjung Pelepas.

Dag 44.

På min morgen tur rundt på dækket standser jeg op for at se på en flok havfugle af en og anden art jeg ikke kender som følger skibet, den ene halvdel af flokken ligger og svæver med samme fart som skibet lige hen over havoverfladen næsten uden et vingeslag mens de følger bølgerne, når de endelig stiger og bruger vingerne er de ude ved stævnet på ingen tid - og vi sejler med 45 km/h - andre ligger længere oppe mens de konstant kigger ned i vandet, med jævne mellemrum tager de et halvvejs baglæns loop og dykker vinkelret på havoverfladen, lige før de rammer vandet samler de vingerne og med et lille plask er de væk, lidt efter dukker de op og basker lidt med vingerne før de letter. Andre tager et jævnt dyk og smutter lige igennem overfladen i en meget blød bue, før de igen er et stykke oppe med deres fangst, de ser ret elegante ud og man kan ikke blive andet end lidt fascineret af at se på. I dag havde vi en meget vigtig beslutning på vores driftsmøde - hvornår vi skulle holde bingo aften, og det blev på næste torsdag, som sædvanlig har sømandskirken i Singapore købt nogle fine præmier for os, hovedpræmien bliver et minianlæg - hvordan pokker man skal få et sådan med hjem i en flyver - et par ure, en kikkert og andre ting. Efter driftsmødet går vi ned på inspektion i en ballasttank som vi finder i en yderst pæn stand og så kan jeg lige nå et hurtigt bad før middagsmaden som i dag er det kolde bord for i aften skal vi have lørdagsmiddag. Eftermiddagen går med forskellige småting som jeg er kommet bagud med på vores rundtur i Korea og Kina. Til vores lørdagsmiddag starter vi med stegte kæmperejer, som ikke er noget at råbe hurra for, men nu er jeg heller ikke til den slags rejer og slet ikke efter jeg har set hvordan de næsten kunstigt bliver opdrættet i Thailand med vækstfremmer og flere andre ting. Hovedretten er indbagt svinemørbrad med noget lækkert fyld, smørristede kartofler, to slags sovs og grønsager, til dessert var der risalamande. Efter et par timers hyggesnak går vi op og i aften vi jeg se 9 del af Olsens banden.

Et søster skib

Dag 45.

Om morgen slår skipper motoren ned på 75 omdrejninger, vi skal uden om Singapore her må vi ikke sejle for stærkt på grunden af den store trafik og der bliver sejlet tæt. Ikke for ret lang tid siden støtte en supertanker ind i en bil skib her, supertanken fik en stor bule foran og bil skibet sank med 4000 nye biler. Det er også her vi kommer nærmest ækvator, ca. en grad nord for. Vi er langs lidt i 13 og i dag skal vi trække et plejlstangsleje for Lloyds eftersyn, mens de andre knokler inde i motoren overhaler jeg nogle af luft ventilerne i vores styresystem for hovedmotoren som ikke arbejder tilfredsstillende, med jævne mellemrum kigger jeg ned til de andre som hurtigt har fået åbnet lejet så jeg kan ind og se hvordan det ser ud - og det ser rigtigt flot ud, det er 5 år siden det sidst er blevet efterset og der vi forhåbentlig gå endnu 5 år før det skal ses efter igen. Før vi lukker ind til krumtap huset er både jeg og 1.mester ned og måle spilrummet i lejet for at tjekke at det har samme mål som da vi startede. Ved 20 tiden går jeg op på sømandsklubben, jeg vil gerne lige på Internettet, men alt er optaget og bliver ved med at være optaget, i stedet sidder jeg og snakker med Jan og et par stykker fra en anden Mærsk båd, inden jeg går ned ved halv elve tiden, der er en mulighed for at vi skal sejle allerede kl. 06 i morgen tidlig, og vi skal senest sejle kl. 12 for at nå Suez. Lige som sidste gang var myggene meget glade for mine ben, og jeg kom hjem en hel del stik, som med garanti begynder at klø som bare f......... i morgen.

Dag 46.

Vi kom ikke af sted kl. 06 for mit vækkeur ringer 10 minutter over 7, efter morgenmaden for jeg at vide, at det bliver kl. 11 som senere bliver til 12 og langt om længe kommer vi af sted kl. 13. Efter vi har sat lodsen af stopper vi hovedmotoren og åbner ind til krumtap huset, vi skal måle temperaturen på det leje vi har skilt af og et par af de andre for at have noget at sammenligne med, og det ser bare flot ud, så vi lukker og sejler vider. Lige som jeg skal til at forlade kontrol rummet, siger det bang og jeg ryger op af kontorstolen da jeg ser, at det er smøreolie pumpen for hovedmotoren der faldet ud, heldigvis starter standby pumpen op så hurtigt, at vi ikke for lav tryk på smøreolien ellers havde det gået grueligt galt. Vi måler el-motoren igennem og finder ud af, at den er brændt sammen og så skal der arbejdes, den skal skiftets med det samme. Vi for rigget kæde taljer til og begynder at få den løftet op, samtidigt med at andre er ved at gøre den anden klar som står 4 dæk længere oppe. Men nu er en el-motor på 1500 kg ikke lige så'en at baske rundt med, den skal løftets 4 meter op og ind på dækket oven over og lægges ned, den anden blev kørt ned med maskinrumskranen før vi flyttede den på plads ved at køre den fra talje til talje. Jeg tror at, hvis der havde været udenforstående til stede ville de have rystet på hovedet af os med alle de taljer vi havde i den, men det er nu vejen frem. Det tog små 5 timer at skifte motoren før jeg kunne sætte mig op og skrive et telex om det hjem til rederiet, og bestille en ny, den koster 100.000 kr.

Dag 47.

Nu kan vi langt om længe se frem til flere dage i søen med fred og ro, vi skal være i Suez om 8 dage den 16.-07 kl. 01. I dag starter vi også med, at stille ur og i de næste 5 døgn vil vi have 25 timer. Jeg starter dagen med at lave fartsprøve sammen med den ene 3. mester, det vil sige at han får lov til, at rende rundt og tage diagrammer på hovedmotoren, og at jeg bagefter forklare ham, hvordan han skal indstille motoren så vi får det bedste resultat. Efter 3 sæt diagrammer har vi et resultat vi kan være tilfredse med, nu skal motoren bare køre nogle timer før jeg kan regne brændstof forbruget ud og det bliver på 138,3 gram pr. hestekraft eller 211 tons i døgnet. Mens han laver diagrammer tæller jeg stores op, og det trænger det godt nok til i hjælpemotor reservedelende, der er ikke ret meget der passer med opgørelsen i computeren.

Efter 3 kaffepausen går jeg op på mit kontor for, at lave forskellige små ting, men kort efter ringer 1.mester - vi bliver nødt til, at stoppe der er knækket et rør ved turbolader 2, det må vi så gøre. Da jeg kommer ned er motoren nede på lave omdrejninger og der er rigget an med værktøj - og det skal gå hurtigt for vi har ikke noget tid at give af for ellers når vi ikke Suez til tiden, og gør vi ikke det bliver vi forsinket 24 timer og det giver vrøvl hjemmefra og problemer for havnende, der vi jo være andre skibe inde. Men nu beviser den indiske svejser sin uduelighed, det eneste han er godt til er, at være mere end langsom, hvilket for mig til, at råbe højt og senere 1.mester, men vi fik lavet det selv om det burde have gået hurtigere!

Middagsmaden var stegt flæsk med persille og løg sovs, de 90 stykker flæsk høkeren havde lavet, slå heller ikke andet end lige til! Da han tog ud til flæsk, tog han så meget ud at der også bliver til ribbenssteg en af dagene, og så kan det næsten ikke blive bedre for mig!

Dag 48.

Efter min morgen rundtur opgraderede mig og skipper vores server,, hvilket gik stille og roligt, men det var nu heller ikke andet end at stikke en disk og en DVD i serven og trykke på et par knapper.

Eller har det været en stille og rolig dag uden det helt store, men det er nu også rart!

Skibet opføre sig lidt uroligt, der ligger lidt dønninger og der blæser rimeligt meget lige imod os, det betyder også, at vores fart er gået ned oveni har vi modstrøm, så jeg er lidt spændt på om vi når Suez.

Myg stikkene fra i søndags klør stadig som bare pokker, dog kun på det ene ben for jeg har lavet et privat medicinsk forsøg, på det ene ben har jeg brugt en creme mod insektbid som jeg har fået på vores hospital på det andet har jeg brugt saft fra en potteplante (som jeg ikke kan huske vad hedder) jeg har på mit kammer der er kendt for at kunne bruges mod diverse skrammer og stik på huden - resultatet er klart, planten har vundet på det ene ben er stikkende næsten væk, på det andet hvor jeg har brugt cremen er stikkende stadig røde og hævede.

Til middag fik Jans hjemmelavede klare suppe med masse af grønsager og dampet laks, de små lune var blandt andet helstegt okse mørbrad og fiskefile, jeg valgt fisken.

Dag 49.

Efter 10 kaffen begynder 1.mester og jeg at skille en del af vores landgang ad, en messing bøsning er blevet ødelagt og vi skal have lavet en ny, jeg har prøvet det engang før - for 7 år siden, og så kommer den jo hvordan var det nu vi gjorde dengang, men vi for begyndt rigtigt og efter et stykke tid ligger spindel og bøsning nede i vores værksted, jeg for taget mål og finder et stykke messing i passende størrelse, får savet to stykker af, drejet den en side af, får slebet stål til trapezgevind og i morgen vil jeg dreje resten.

Middagsmaden var en af de "små" koteletter med ben, ris og en god karrysovs.

I dag er vores bingo aften vi starter 19.30 så det passer med, at 2.styrmanden kan være med i første halvdel og overstyrmanden i anden halvdel, imellem de to halvdele er der flødeskumskager fyldt med syltetøj og creme. Også denne gang har sømandskirken i Singapore købt nogle gode præmier til os, dog er der enkle rædsler, men dem er filippinerne til gengæld vilde med og sjovt nok kommer det til at passe, de vinder rædslerne og vi andre det lidt mere brugbare, men igen vinder 1.mester hoved præminen (plus en af de "små")- jeg tror at det 4 gang i træk at han gør det, det var en ret stor ting, et mini anlæg med alverdens funktioner - han er sgu for heldig. Men helt tomhændet kom jeg nu heller ikke fra bordet, jeg vandt en batteri oplader med batterier, nu skal jeg bare have fundet en adapter så jeg kan tilslutte den en dansk stikkontakt.

Og fra en af min opmærksomme læsere kom det så, at min helbredende plante hedder Alovera.

Dag 50.

Efter morgen turen rundt på skibet, begynder jeg at arbejde videre med bøsningerne til landgangen og lidt spændt begynder jeg at dreje det dobbeltløbet trapezgevind for det er meget lang tid siden jeg har lavet noget der kan minde om præcision arbejde på en drejebænk, mens jeg tænker det godt det er i messing for det er meget lettere at dreje i end stål. Det lykkes og selv om der en lille smule slør i gevindet er det godt nok - jeg har ikke helt glemt mit gamle fag.

I dag måtte vi også melde, at vi ikke kan nå Suez til tiden og det er jo ikke så godt, men vi fik besked om at vi skulle prøve og lige nu tror jeg det ikke for vejret er blevet dårligere og vi har modstrøm og vinden imod os.

Middagsmaden var medisterpølse og den ene af de lune til aften var den længe ventede ribbenssteg - i hvert fald for mig!

Dag 51.

Her til morgen er vejret ikke lige frem blevet bedre og vi er gået endnu mere ned i fart, nu er det helt sikkert at vi ikke kan nå Suez, det bliver først bedre i morgen når vi kommer i læ af Afrikas Horn.

Jeg er også blevet snottet her til morgen og det er jeg godt og grundig træt af, men det er ikke usædvanligt at vi bliver det når vi render fra airconditions til et varmt maskinrum.

Efter 10 kaffe pausen holdt vi sikkerhedsmøde, det skal vi gøre hver 6 uge nu. Skipper kunne berette, at der ikke havde været nogle uheld siden sidste møde og det glædede vi os over og håber på at det kan forsætte. Jeg fik udvalgets opbakning til, at forbyde folk i at bære fingre ringe når de arbejder i maskinen eller på dækket, vores indere har det med at smykke sig med store ringe som let kan blive "fanget" under arbejde og i værste fald rive en finger af, men også fordi at de ofte blive uopmærksomme når de arbejder for de skal lige passe på deres ring, det kan også være en indgangs vinkel til en arbejdsulykke.

Til vores lørdagsmiddag startede vi med en ægge/kalkunstand, til hovedret var der wienerschnitzel af svinemørbrad og til dessert fløderand med frugter.

Dag 52.

Øv jeg vågnede op med hovedpine, ør i kroppen og godt snottet - og så på en søndag! Efter morgenrunden og dagbogen lægger jeg mig på sofaen, springer middagsmaden over, men mærker dog at vi kommer i læ af Afrikas Horn og for senere set at farten er gået op. Dagen bliver sovet væk og til aften beder jeg overstyrmanden og et par hovedpines piller, hvilket er noget udsædvanligt for mig, lige før jeg får dem dukker elektrikeren op og begynder at ævle om et par container, jeg spørger ham om de køre inden for set punkterne - og det gør de, men de filippinske elektriker gør alt for at skrabe overtid til sig og det gør ikke lige frem min hovedpine mindre.

Dag 53.

Jeg vil nu ikke påstå at jeg har det bedre her til morgen og det ender også med, at jeg lægger mig, men nu har jeg efterhånden sovet så meget at jeg ikke kan sove mere og efter nogle timer går det bedre og jeg hopper i kedeldragten og går i maskinen for blandt andet at se nærmere på en smøreolie lækage som er kommet på hovedmotoren, og den sidder et rigtigt grimt sted, og jeg bliver enig med 1.mester om at vi heller må bestille hjælp til den i Algeciras. I dag blev det endeligt afgjort at vi skal igennem Suez en dag senere og rederiet mener vi er tilbage på tidsplanen efter Algeciras.

Dag 54.

Rart at vågne op og føle sig frisk, jeg er absolut uvant med at være syg sidste gang jeg havde en sådan tur var i '96!

Efter 10 kaffen går 1.mester og jeg i gang med, at få samlet landgangen med den nye møtrik og det går resten af formiddagen med og det er helt rart at arbejde uden for, for det er det dejligste vejr, søen er rolig og solen skinner fra en skyfri himmel, nået andet end hvad vi oplevede i det Indiske ocean, vi får snakket lidt om de skibe der sejler forbi og bliver enige om, at det kunne være spændende at kommer over at se dem, men heller ikke mere for det er sikkert noget gammel skidt, hvor der skal arbejdes alt for meget for at holde skibet gående!

Efter aftensmaden starter jeg på at "rense" den ene af vores to lege computer, der er efterhånden kommet så mange rester af forskellige spil og andre programmer samtidigt med, at der har været en del pilfingre og alt det gør at de ikke køre ret godt, så nu for de engang format C og bliver sat op som de var nye.

Middagsmaden var hakkebøf med masse af bløde løg og den lune var lasagne.

Dag 55.

Om formiddagen går vi et par stykker ud for at, justere vores ankerspil. Der sidder en bremse som ikke arbejder ordentligt og ved at sammenligne med det andet ankerspil justere vi det ind til de samme mål, og så må prøven stå i nat, når vi ankommer til Suez Road (ankerpladsen før kanalen). Bremsen har den opgave at mindske farten på kæden når vi lader ankeret falde.

Sol nedgang i Suez bugten

Efter aftensmaden prøver jeg ar sove lidt, men typisk jeg kan ikke og det ender med at jeg ser fjernsyn og det bliver "Kløvedal i Kina" som er sendt ud på velfærdsbånd. Velfærdsbånd er blevet sendt ud i mange år med programmer fra DR og TV2 med statsstøtte, men så skulle den borgerlige regering med Anders Fjog i spisen finde skattelettelser, og en af de ting der mindste støtte var vores velfærdsbånd - her kunne man spare hele 300.000 kr.! og så var der ikke økonomi til den slags velfærd for ansatte i Danmarks næst største erhverv. Men vores faglige foreninger, PFA og rederiforeninger besluttede sig for at være sponsorer for velfærden og nu får vi bånd ud med udvalgte programmer fra DR. Nå men der var lige lidt der skulle ud imellem sidebenene, jeg så det afsnit hvor han er i Shanghai som max er 3,5 år gammel og endnu en gang lagde jeg mærke til, hvor meget der er blevet bygget i Shanghai på meget kort tid.

Vi var standby kl. 23 og alt gik glat og roligt, ankeret faldt som det skulle så vi har fået indstillet ankerspillet rigtigt.

Dag 56.

Jeg startet så at sige døgnet med at gå til køjs, lidt over 01 slukker jeg lyset og det bliver tændt igen kl. 05. Meget søvnig kommer jeg ned i kontrolrummet mens jeg "næsten" kun tænker på kaffe som jeg starter med at sætte over efter jeg har fået sikkerhedssko på og lommelygten i bag lommen. Vi blæser igennem 06 og trækker ankeret op, begynder og sejle hen mod kanalen som nummer 10 i konvojen, hvor mange skibe der var med ved jeg ikke men et andet Mærsk skib er nummer 21 og det er en del flere end normalt. Til middag fik vi Jans standart Suez menu - kylling - det er ikke velset at servere svinekød her og der er 5 ekstra ombord som skal bespises, 2 lodser, 2 fra bådfolket og en såkaldt elektriker. Bådfolket og elektriker havde som sædvanligt lagt alle deres varer ud, som sædvanligt en masse skrammel, billige souvenirs, "papyrus" af bananblade, skruetrækker hvor man er sikker på at håndtaget drejerrundt første gang man bruger den osv. igen til alt for høje priser.

I Suez kanalen

For engang skyld er vi færdige lige præcis til spisetid, der var bare lige det at jeg spise en halv time før. Lidt over 18 stiller jeg vækkeuret så jeg kan få halvanden time på øjet, jeg tør ikke sove længere for så vågner jeg bare midt på natten og kan ikke sove mere, men jeg fik ikke lov til, at sove så længe for 1. mester ringer og siger at vi har høje vibrationer på vores ene turbolader til hovedmotoren, ned i kontrolrummet og problemet er vi sejler på for lavt vand - kun 10 meter under kølen og vi får slået ned. Efter en timer kommer vi ud på dybere vand og vi får sat omdrejninger sat i vejret, men vi kan ikke komme op på fuld kraft på grund af vibrationer, nå men vi blæser nøddeskaller uden at det hjælper (for at rense turbolader på gas siden kan vi blæse findelte nøddeskaller ind, de rammer turbine hjulet og slår belægninger af). Vi bliver enige om, at laden den køre i et par timer ved omdrejninger hvor vibrationer er acceptable før jeg går nogle timer efter og prøver at få den op på fuld kraft. Jeg for sovet et par timer før jeg går ned kl. 23 og det er ikke fordi det ser ret meget bedre ud og jeg starter med at tage alarmen ned så 1. mester ikke blive vækket, hvis jeg skulle lave en alarm. Før jeg får sat omdrejninger op, blæser jeg turboladeren et par gange med nøddeskaller, men jeg kan ikke nå fuld kraft uden vibrationer, men jeg kan komme så langt op at vores fart bliver acceptable - vi skal jo nå en lods i Messina strædet om 36 timer. Efter at have set, at det køre tilfredsstillende går jeg op kl. 01 og direkte i køjen.

Dag 57.

Det var som at løbe ind i en mur i søvne, da telefonen ringer og det første jeg tænker er, at det kan ikke være morgen endnu, det var det heller ikke men 1. styremanden som ringer og oplyser at hendes alarmlampe med teksten "manuel reduce" havde lyst og at hun havde slået ned til 75 omdrejninger som hun skal gøre efter mine stående ordre, jeg takker mange gange for oplysningen og kommer ud af køjen og ind på mit kontor og ringer ned til 1. mester i kontrolrummet som fortæller at der er styr på det, jeg tjekker motoren fra min computer og går i seng igen.

Om morgen prøver vi igen at få omdrejningerne op uden held, men vi holder stadig farten til at nå lodsen til tiden, nu er vi lidt spændte på hvor meget det begynder at blæse når vi komme fri af Kreta som vi ligger i læ af. Godt man ikke er på sol ferie der, for vejret er overskyet!

Selvfølgelig blæser der på den anden side af Kreta og vi får den lige ind forfra, det bremser farten men vi kan ikke tillade os at sætte håndtaget i bund - det er jo ikke for sjov at vi har alarm grænser. Her sidst på aftenen blæser det stadigt godt og vi kan mærke at det rykker i skibet, og jeg har indstillet mig på at må skrive hjem i morgen at vi er blevet forsinket på grund af maskinproblemer, ikke noget jeg har lyst til.

Dag 58.

10.30 tager vi Messina lodsen og sejler op igennem strædet imellem Sicilien og Italien en halv time efter sætter vi ham af. En time senere tager vi lodsen ind til Gioia Tauro og er langs præcis kl. 13, det tidspunkt hvor kranerne skulle begynde at arbejde - vi nåede det lige til tiden på trods af at vi ikke kunne sejle fuld kraft.

Efter vi er kommet langs skal der holdes båd manøvrer og styrbord redningsbåd bliver sat i vandet, 20 minutter efter kalder de op og meddeler at motoren er gået i stå, og at de ikke kan starte den igen. Overstyrmanden og jeg finder dem længere nede af kajen efter et par skibe, hvor de roet ind og har fortøjet, nede i båden finder jeg en meget varm motor som jeg ikke kan dreje med håndsvinget, den giver sig heller ikke da jeg stiller mig op på håndtaget - det tyder ikke godt! Den uheldige besætning for lov til at ro båden tilbage til skibet. Efter båden er kommet op kigger vi lidt mere til motoren, men den er stadig så varm at vi ikke kan røre ved den og vi beslutter at vendte til morgen med at begynde at skille den af. Jeg går op og meddeler skipper at de har brændt en motor af og at jeg vil skrive et telex hjem om det.

Redningsbåden bliver sat.

Efter aftensmaden ringer vi efter Lupo som en time efter samler 3 af os op og køre os ned til hans nyåbnede sømandspub som han har indrettet pænt men kedeligt. Stedet har status som privat klub så han bestemmer, hvem der må komme ind og det må alle sømænd som kan opføre sig pænt, lokale piger må også gerne komme for han mener at de vil holde på kunderne - pæn tanke! Efter en enkel øl gå vi ned til standen som er byens samlingspunkt om sommeren, her er mange udskæringssteder i strandkanten og det benytter vi os af. Efter et par timer vender vi tilbage og nu er stedet fyldt op med besætningen fra et amerikansk skib - og de føre sig frem, en stor gut rejser sig og stikker en grydelap frem af en hånd og præsentere sig som maskinchef lidt som om han ejer stedet, men han dæmper sig lidt da jeg præsenter mig som maskinchefen fra det største skib i havnen - lidt sjovt!

Vi kommer hjem lidt i midnat og går på hoved i seng, selvom det er søndag i morgen er der mange ting der skal nåes.

Gioia Tauro

Dag 59.

Redningsbåds motoren bliver skilt lidt af for, at finde fejlen men den dukker ikke op og for at kunne skille mere af skal vi havde den ud af båden og ned i værkstedet og jeg beslutter at vi vil vente på, hvad de vil sige hjemmefra. Vi skal sejle kl. 11 men det bliver hurtigt lavet om til kl. 15, lidt vanvittigt nå man mener vi skal være tilbage på planen efter Algeciras - det kommer vi hvert fald ikke nu. Skipper ringer hjem og spørger om det kan have sin rigtighed, og det kan det. Men nu er det her syd Italien og de er ikke specielt kendte for, at blive færdige til tiden, og vi kan bare se hvordan det går mere og mere langsomt på kajen, og ganske rigtigt de er ikke færdige kl. 15 og den bliver 25 minutter over 17 før vi starter hovedmotoren og sejler. På vejen ud vasker vi turbolader nr. 2 på hovedmotoren i en halvtimes tid ved lave omdrejninger, bagefter køre vi motoren op til fuld kraft uden at der kommer vibrationer på den, nu har vi 44 timer ved 23,5 knob til Algeciras.

Dag 60.

Først på formiddagen for vi at vide, at vi kan få en ny motor til redningsbåden i Bremerhaven, men også at de gerne vil have, at vi finder ud af lidt mere. Motoren bliver løftet ud af redningsbåden af 4 mand - den vejer 250 kg. og videre hen til elevatoren og ned i værkstedet, her finder vi ud af at det ene plejlstangs leje er brændt totalt af, jeg skriver så et telex hjem at jeg vil anbefale at vi får en ny motor ud og at vi sender den gamle hjem til renovering, hvilket de godtager, en ny motor koster 50.000 kr.

I mellem tiden laver vi fartprøve, den sidste på denne tur og med et tilfredsstillende resultat, vi bruger 136,5 gram olie pr. hestekraft, dem producere vi 63444 af lige nu og skyder en fart på knap 24 knob.

Vi for telex om, at vi ikke skal til Le Havre - de har endnu ikke fået sig taget sammen til at reparere deres kraner siden vi var der sidst, tværtimod er en mere gået i stykker, i stedet skal vi til Dunkerque - så må vi bare håbe at deres kraner virker!

Der kommer også telex om at søfartsstyrelsen godkender at vi sejler videre med en redningsbåd, hvis vi for ekstra flåder ombord i næste havn.

Dag 61

Ved 11 tiden begynder tågehornet at lyde, det er pludselig blevet tæt tåge og på broen kan man ikke formasten, temperaturerne har også ændret sig meget, søvandet er kun 19 og luften 20, ikke lige hvad man skulle forvendte i Middelhavet på det her tidspunkt om året. Vi ankommer kl. 13 i tæt tåge som lige præcis letter det øjeblik skibet kommer ind i havnen til stor glæde for dem på broen, vi andre som sidder i kontrolrummet kender ikke sigtbarheden, anden end vi kan gætte lidt ud fra skibets fart og manøvrer.

Kort tid efter vi er langs kommer der to fra REMESA - det lokale reparations værksted - som skal lave vores rør, jeg starter med og spørge om de kun er to som de bekræfter, jeg svare igen med at det ikke er nok og vi går ned i maskinen og ser på opgaven. Den ene siger så, at de vil gå tilbage til deres formand og sige at de skal være flere folk, vi venter i spænding for de har ikke det allerbedste ry. En halv time efter dukker der 5 mand og en formand op og jeg gennemgår opgaven med dem, og så går de i gang, nu bliver det så bare spændende hvor lang tid det tager. Det går rigtigt godt og seks en halv time efter er de færdige - ikke noget med at vi konstant skal være over dem for at det bliver udført korrekt og at de passer på med, at der ikke kommer skidt ind i smøreolie systemet, det kan jo i værste fald koste et leje på hovedmotoren og en fyreseddel til mig, og vi slutter dagen af med at teste om røret er tæt.

Jeg går op og for et bad mens jeg overvejer om jeg skal gå en tur, det tager en halv time, at gå op i byen men jeg vælger at være fornuftigt og bliver på skibet, vi skal trods alt sejle kl. 04 i nat - hvis havnen holder hvad de lover.

Den nye maskinchef som jeg skal lære op kom også i eftermiddags og som sædvanlig når man mødes på et skib, bliver der snakket en masse om hvad der sker og udvekslet rygter og få bekræftet rygter. Men han fortæller også at han er blevet lovet en 4 måneders udmønstring, og det er absolut ikke noget der passer mig! - for hvad skal jeg så? Jeg er ikke interesseret i at skulle holde 4 måneders ferie og slet ikke at skulle skifte hold på Katrine! - nu må jeg så skrive hjem i morgen og få, at vide hvad planerne er.

Dag 62.

Kl. 05 bliver jeg vækket, vi skal sejle om en time - ned og lave den sædvanlige kande kaffe og vågne på, jeg spørger om Puro (2.mester) om han har vækket den nye maskinchef, han havde prøvet uden held, telefonen bliver ikke taget men først havde han ringet til det forkerte kammer og vækket en service teknikker fra ABB som skal lave nogle program ændringer i vores styring. Den nye maskinchef dukker dog selv op lidt senere og får lov til, at gøre de indledende manøvrer til afgang, han er jo under oplæring.

Over middag prøver jeg uden held at skifte brænder på en af vores netværkscomputer, den vil ikke acceptere den nye brænder og programmet der følger med kan ikke arbejde sammen med NT, så ud med den igen og jeg prøver igen med en gammel brænder som med nød og næppe lige kan brænde ved laveste hastighed, det går sgu godt det her, men vi vil gerne have taget backup af vores drev.

Vi kommer ud i Atlanten og sejler op langs Portugal i et rigtigt flot men koldt vejr og for fodbold fanatikerne lykkes det at hente et signal ned fra EM i bold - dem høre jeg ikke til, jeg læser lidt i en bog i stedet.

Dag 63.

Jeg bruger formiddagen til at gennemgå nogle af de ting som man har ansvar for som maskinchef for den nye. Jeg får også skrevet til rederiet og spurt, hvad de vil med mig når den nye har fået lovet en 4 måneders tur og jeg lægger ikke skjul på, at jeg ikke ønsker en lang ferie eller at skifte hold på Katrine. Sidst på eftermiddagen kommer der svar om, at jeg skal tilbage til normal tid og at den nye maskinchef vil blive skiftet over til et nyt skib, det betyder sikkert at jeg måske skal af sted lidt tidligere eller senere, men det betyder ikke noget så længe at jeg behold min tjans.

Det lykkes af få taget backup af halvdelen på vores netværk og så gik der kludder i det, nu vil prøve at få resten i morgen.

Vi skulle have bunkret 2100 tons fuel olie i Le Havre og nu får vi at vide at vi ikke vi få det i Dunkerque men i Antwerpen i stedet, her skal vi så have 8300 tons på engang.

Biscayen er udsædvanlig rolig og vi har med strøm så vi kommer der udad med over 25 knob over grunden, vi har meddelt at vi kan være ved lods i morgen kl. 13.

Dag 64

Det er yders sjælden at jeg oplever indsejlinger, men nu er vi to maskinchefer og jeg benytter mig af lejligheden og går op på broen på vej ind til Dunkerque, en lille havn hvor man sejler næsten lige ind, på den ene side er der en kulterminal til naboen som er et kraftværk på den anden side står 4 containere kraner i hver sin størrelse og her lægger vi til, nogen by kan jeg ikke se, kun pakhuse, lidt kontorbygninger og en ro-ro terminal, hvor et af rederiets rederier lægger til Norfolk line som udelukkende sejler med lastbiler over kanalen her på det smalleste sted - man kan lige så tydelig se Dovers hvide kystlinje herfra. Et par stykker af os finder ud af, at vi vil prøve og komme ind til byen, men før vi finder ud af noget bliver vi fundet, på havneområdet ligger der en sømandsklub og herfra går der en bus ind til byen - den beslutter vi os for at nå, men igen passer det ikke med afsejlingen og vi laver det om til et besøg på den lokale klub. Lige efter aftensmaden smutter jeg iland og kan ikke finde sømandsklubben og må spørger mig frem ved et par havnearbejder, de forstår hvor jeg vil hen og prøver at forklare men det lyder meget indviklet og de peger over mod en administrations bygning her finder jeg andre havnearbejdere og det der er sjælden i Frankrig - en franskmand der kan lidt engelsk og han forklare mig hvor jeg skal gå hen og et lille kvarter efter går jeg op på første salen af en bygning og træder ind i en bar, hvor jeg bestiller en fadøl, her kan man også få lidt at spise, se fjernsyn, spille pool og gå på Internettet med en ekstrem lav hastighed. Stedet fungere også for lastbilchauffører som der er flest af nogle drikker øl andre sodavand. Jeg bruger lidt tid på Internettet mens jeg venter på de andre, men der dukker ikke nogle op og lidt over 20 gider jeg ikke at sidde der længere - det er ikke ret sjovt at sidde i en bar hvor man ikke fatter en brik af hvad der bliver sagt og jeg vender tilbage til skibet og op på mit kammer.

Kl. 21.30 ringer anden mester og bekendtgøre at vi skal sejle om en time, jeg kommer i kedeldragten og på vej ned går jeg forbi dæks kontoret hvor jeg møder anden styrmanden som fortæller, at afgangen lige er blevet udsat til midnat mens han bander over franskmændene for de mangler kun 10 container, ja så kan vi jo igen ved en afgang tage den med ro, vi troede ellers at de ville oppe sig lidt i Dunkerque og vise at de duede til noget - modsat Le Havre, men nej.

Dag 65.

Vi blæser igennem lige over midnat og starter med en bakmanøvre, vi skal bakke små 1000 meter før vi kan vende skibet og stikke snuden ud i kanalen og sætte kurs mod Bremerhaven, lige efter vi er kommet ud af havnehullet overlader resten til den nye maskinchef og gå op på kammeret og direkte i seng.

Lidt i middag kommer skipper ned på mit kontor mens han bander over tyskerne, der er lige kommet telex om at vores kaj først er ledig i nat kl. 0230 - i går fik vi et telex om at vi kunne komme direkte til kaj, nu skal vi anker op i stedet og det bliver selvfølgelig midt i aftensmaden.

Dagen går med at få det sidste klar til Bremerhaven, papirer for retur gods gøre det klart til at blive landet, gøre plads til stores, foreløbigt for vi 8 tons stores og 1,5 tons proviant. Bunkring af smøreolie er udsat til Antwerpen.

Vi regner med at hive ankeret op ved midnatstid og så vil vi være langs ved 04 tiden i morgen tidlig, så nu bliver vores natte søvn også ødelagt, hvis tiderne havde passet ville vi have været langs ca. kl. 22.

Dag 66.

01.15 løfter jeg røret på en voldsom larmende telefon, vi skal sejle hurtigst muligt lyder beskeden. Denne nat vælger jeg at lave te, for der er en chance for at få lidt søvn før morgenmaden. Da jeg kommer ned i kontrolrummet er 1.mester ved og starte op, kort tid efter kan vi melde broen at vi er klar til at blæse, det bliver vi med det samme om bedt om at gøre, samtidig begynder de at hive ankeret op og vi sejler hen mod lodsstationen. Ved 06 tiden er vi ved kajen og jeg går op for at få en time på øjet før morgen maden. Efter morgenmaden for jeg hilst på de nyankommende, kaptajn, hovmester og 1.mester. Lige efter går turen ned i maskinrummet og ind i hovedmotoren for at måle spillerum i det leje som vi skal have Lloyds eftersyn på. Stores begynder også at komme ned i maskinrummet og der er bare travlt over alt, skipper og hovmesteren bliver hentet af Jans kæreste som jeg også for hilst på og vist rundt i maskinen og på broen, som alle andre er hun imponeret af hvor stort det hele er. Ved 11 tiden bliver de hentet på kajen og kørt op til gaten og vi holder øje med klokken og på et tidspunkt er vi overbeviste om, at de har holdt ind et sted for at købe et par kolde øl til deres hjemtur.

Lige over middag er vi færdige med at modtage stores og der falder lidt mere ro over skibet, nu mangler vi bare at landsætte de ting der skal sendes hjem til København.

Mine flyvetider er også kommet jeg skal med kl. 11.25 Brussels over København til Billund og regner med at være hjemme i Horsens mellem 16 og 17 - og så skal jeg ud og have et par øl!

I løbet af eftermiddagen for jeg mig en vel tiltrængt lur og for læst de "friske" lørdagsaviser - det er jo søndag - som de nye har haft med.

Til aftensmaden for jeg at vide, at vi skal sejle imellem 23 og 24, nu må vi så se om det holder.

Bremerhaven

Telefon ringer 22.30 - en time til stand by, og der er jo Tyskland her, så mon ikke det kommer til, at passe.

Det kommer til at passe men lidt vrøvl skal der være, det ene fortøjningsspil ude for vil ikke køre og jeg går ud for, at se hvad der er galt, da jeg kommer derud er skibsassistenterne ved at hive trossen op med håndkraft og her skal der lægges kræfter i, den er ikke lige frem let og slet ikke når enden når, at komme ned i vandet først.

Jeg blive nu ikke klog på spillet, det vil værken det ene eller andet og der er ingen alarmer på det, det elektriske ser også fornuftigt ud, men nu er trossen kommet op og så må der laves fejlsøgning på det i morgen tidlig.

Dag 67.

Efter vi har smidt lodsen stopper vi hovedmotoren og åbner ind til krumtap huset for, at tage temperatur måling af det leje som vi har haft skilt af, og som ventet er temperaturen i orden og vi lukker igen og giver besked om at vi roligt kan sejle til Felixstowe. Lidt i 03 går jeg til køjs og står op til 10 kaffepausen.

Vi for at vide at vi skal være ved lodsstationen 15.30 som senere bliver udsat til 16.00 og vi sejler ind til Felixstowe, hvor vi vender skibet og bakker hen på plads, der skal lodses 674 container og lastes 437 her og de starter med 3 kraner, senere kommer der en kran mere på og de forventer at vi skal sejle i morgen kl. 08.

Et par stykker af os går i land, vi bliver hentet på kajen af sømandsklubbens bus som køre os hen til klubben og her for vi en øl før vi forsætter ned i byen for, at finde et sted og få lidt at spise.

På vej ind til Felixstowe møder vi et rigtigt skib

Dag 68.

Igen imponere Felixstowe ikke, afsejlings tidspunktet bliver hele tiden udsat og til sidst bliver det kl. 15, men men det når lige at blive udsat en halv time mere for der er pludselig et skib på vej ind, og det må vi pænt vente på, at det kommer på plads. At afsejlingen bliver udsat betyder også, at vi ikke kan nå Antwerpen til tiden og de to styrmand jeg skulle have følges med for deres flybilletter lavet om til den næste dag, til gengæld for jeg lavet min om, så jeg kan nå den direkte forbindelse til Billund 09.45 og være i Horsens til middag.

Dag 69.

Vi er langs ved 01.30 tiden og den første bunkerbåd er på vej.

Nu slutter dagbogen og dette bliver skrevet "dag 68" mig og 1. mester bliver hentet kl. 06.30 og kørt til lufthavnen og flyver til Billund. 1.mester bliver hentet af sin kæreste og jeg tager en taxa til Horsens.

Håber jer som har læst "dagbogen" har fået et lille indblik i min hverdag til søs, "dagbogen" bliver lagt på nettet www.finnrune.dk med lidt fotos.

God sommer til alle.

Slut